Zamparini sætter Palermo Calcio til salg!

Zamparini

Maurizio Zamparini har i dag udtalt, at han sætter Palermo Calcio til salg. Dette er der ikke noget overraskende ved, klubben var sat i forbindelse med et salg i sommeren 13, måske var det 14?, Men det blev aldrig ved mere end rygter og snak.

Zamparini udtaler, at han i første omgang vil forlade præsidentposten, og herefter forsøge at finde en potentiel køber af klubben. Han erkender dog, at det er svært at sælge en fodboldklub i Italien pga. det håbløse bureaukrati og trængte økonomi, som Calcio og landet er præget af.

Zamparini bliver 75 år i juni, hvilket naturligvis også kan være en årsag til, at han ønsker at sige stop. Han overtog Palermo i 2002, der dengang var i Serie B, og fik klubben op i Serie A i 2004.

Kedeligt har bekendtskabet aldrig været med Zamparini, der alene i denne sæson har svinget øksen overfor 8 trænere, men nu er vi så langt henne på sæsonen, at han næppe kan finde på at fyre den sidst ankomne, Walter Novellino. Selvom vi aldrig skal sige aldrig!

Trænerfyringer har været almen kendt i forbindelse med “Vulkanen fra Sicilien”. I hans tid i Venezia og Palermo, har der været 50 trænere igennem systemet, heraf 29 forskellige trænernavne i Palermo.

SAVN!!

Reklame: Palermo er en by der skal besøges minimum 2-3 gange i sit liv!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...