Trænerkaos i Serie A: Fra Castori til Mihajlovic

Castori

Sinisa Mihajlovic blev som bekendt fyret i Milan i dag, hvor han blev erstattet af Brocchi, der skal træne holdet for resten af denne sæson. Det var den 16. udskiftning i sæsonen, startende med Castori i september og frem til i dag. 9 klubber har været igennem møllen, Palermo topper ikke overraskende listen med 7 forskellige trænere siden august måned.

Vanvid!

Den 28. september røg Fabrizio Castori på porten i Carpi, afløst af Giuseppe Sannino, der ikke holdte i lang tid, og han blev så afløst af Castori…..! Den 28. oktober fik Delio Rossi sparket i Bologna, afløst af Roberto Donadoni, der jo har gjort et fint stykke arbejde i klubben. Den 10. november får vi to trænerfyringer. Beppe Iachini i Palermo bliver afløst af Davide Ballardini, og i Sampdoria bliver Walter Zenga afløst af Vincenzo Montella. Den sidste trænerfyring i 2015 er i Hellas Verona, der afskediger Andrea Mandorlini, og erstatter ham med Luigi Del Neri.

Den 11. januar forlod Ballardini Palermo, her blev han afløst af duoen, Guillermo Barros Schelotto og Fabio Viviani, men den 25. januar blev Viviani afløst af Giovanni Tedesco. Den 13. januar gik den ikke længere med Rudi Garcia i Roma, Luciano Spalletti blev ny mand for Giallorossi.

Mellem den 10. og 15. februar sker der en række ting i Palermo. Schelotto skrider, Giovanni Bosi skulle overtage, men Beppe Iachini kom tilbage, og “familien var samlet igen”, som Zamparini sagde. Men den 10. marts fik Iachini alligevel nok, Walter Novellino overtog det kaotiske sæde i klubben.

14. marts bliver Luigi De Canio hidkaldt til Udinese, hvor Stefano Colantuono fik fyresedlen. Det samme fik Stefano Pioli i Lazio, her er vi fremme ved den 3. april, og også i Lazio valgte man at bruge klubbens primaveratræner, Simone Inzaghi.

I går den 11. april blev Novellino fyret i Palermo………. – Afløst af Davide Ballardini. Og de sidste 24 timer kender vi jo alle til, ellers spørg løs hos Berlusconi og Galliani i Milan.

Serie A!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...