Toni: “Chievo er favoritter i Verona-derbyet”

luca toni

Luca Toni er ikke med når søndagens Verona-derby sparkes i gang, men den erfarne angriber har alligevel givet sin mening om kampen og Hellas’ sæsonstart til kende:

“Chievo har en solid gruppe og de har ikke ændret så meget på deres hold hen over sommeren, så de er storfavoritter til kampen. Det smukke ved fodbolden er dog at alt kan ske. Vi har haft en hård sæsonstart, og en sejr i derbyet kan få os tilbage på rette spor. Det har vi brug for”, siger han ifølge La Gazzetta dello Sport.

“Når vi kigger på tabellen må vi erkende at vi lige nu ligger til nedrykning, og selvom sæsonen stadig er lang skal vi i gang med at hente nogle point. Vi kæmper for at blive i Serie A, og det er vores eneste mål”.

Hellas er nummer 18 i rækken med tre point, mens Chievo er helt oppe på 7. pladsen med 11 af slagsen før derbyet på søndag.

 

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2015 Alle rettigheder forbeholdes

You may also like...