Tørre tal fra sæson 2011/2012

Tal fra Serie A sæson 2011-2012

Tal fra Serie A sæson 2011-2012

Serie A sæson 2011-12 er netop afsluttet, og selvom det nu er 5 dage siden, at Juventus blev
fejret som mestre, er det vel aldrig for sent, at kigge på forskellige tal fra verdens smukkeste
liga?! Også selvom det egentlig kan være røvsyg læsestof! Men behøver det at være det?

MÅL:

Alle ved vel, ihvertfald jer som læser dette, at medierne er kraftigt efter italiensk fodbold, pga.
historierne om catenaccio, men så er det bare ligesom om, at man ikke helt har fanget den
herhjemme med, at der bliver faktisk scoret mange mål i italiensk fodbold, og det er altså ikke
11 mand bag bolden, hvor en røvsyg angriber står og fisker efter den ene chance, som et
italiensk hold skaber i en kamp!! 972 mål blev der scoret i den netop overståede sæson,
hvilket givet et snit på 2.56 mål pr. kamp. Er det så skidt? Ihvertfald er det en lille stigning fra
sidste sæson, hvor der blev scoret 955 mål, med et snit på 2.51 pr. kamp. Vi har forresten
heller ikke to hold i Serie A, som minimum scorer imellem 4 og 8 mål i hver kamp, Desværre!
For det gør jo bare spændingen i deres kampe sindssyg spændende!! 2.56 mål i snit er godkendt!

Trænere:

Sæsonen var stærkt præget af trænerfyringer. Allerede den 21. september røg Gasperini i Inter,
og derefter var der ikke en måned som gik fri, hvor der ikke lige røg en træner ud af vagten. 17
fyringer…. Jeg syntes det er grotesk mange, og uden jeg ved noget som helst om det, er jeg
næsten sikker på, at det er markant flere, end i mange andre ligaer i Europa. 24 forskellige
navne sad på bænkene, i de 10 klubber som fyrede en træner i år. Italienske præsidenter har
aldrig været kendt for deres behagelige tålmodighed, men det her koster dem jo sygt mange
penge, og hvor meget hjælper en fyring??!! Der ved jeg så for lidt om fodbold, til at jeg skal
gøre mig klog på det. Men jeg ved, at Genoa var den klub som fyrede flest, 3 stk!, og De endte
på en flot 17. plads. Det har virkelig en effekt!

Tilskuertal:

Hamrende elendigt! Det her er mit hjertebarn. Der er ikke noget smukkere og mere fedt, end at
sidde på et stadion i Italien, hvor den fedeste myrepatte fremkaldende stemning kommer frem,
på en brandvarm søndag eftermiddag, et eller andet sted i mellem Trentino-Alto Adige og Palermo.
Men så skal der altså være mere end 9.740 tilskuere, som var Chievo Veronas tilskuersnit i denne
sæson. 8.596.515 tilskuere kom der i denne sæson, minus Cagliaris hjemmekampe (Kæmpeparodi)
Det giver et tiskuertal på 24.147 pr. kamp. Det gør nas! Sidste sæson kom der 24.901 pr. kamp,
så nedgangen er ikke markant, men den er der, og den skal vendes i en rasendes fart. I 2000, kom
der i snit 29.908 til en kamp i Serie A, for ganske få år siden, havde både Milan og Inter over 1
million tilskuere på én sæson, nu kommer der totalt 1.7 million på San Siro, igennem en Serie A
sæson. Hvorfor??! Den stemning som der er i Italien, er så vigtig, for den er en enorm del af den
italienske fodboldkultur, som gør, at man drøner til Italien, ligeså snart der er en fridag og familen
tillader det. Der SKAL gøres noget, ellers gør jeg noget! Men lur mig! De bygger måske et nyt
stadion i morgen, eller om 10 år, eller måske om 20 år.

MEN! Igen en voldsom fed Serie A sæson er overstået, og hvis I syntes der er lang tid til uge 34,
hvor det hele starter igen, så er der stadig Serie B og snart EM. Det hele kan I selvfølgelig følge
med i, her på dette voldsomme fede site om Calcio.

Copyright©Alt Om Italiensk Fodbold 2012

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...