Supermanden på målet: Vil Gianluigi Buffons karriere kulminere i en Champions League-sejr?

Juventus står over for endnu en Champions League-finale, som udspiller sig i næste måned (3. juni). Denne gang bliver det mod Real Madrid og Cristiano Ronaldo.

Juventus’ supermand på målet, Gianluigi Buffon, har mange trofæer stående hjemme i skabet men et Champions League-trofæ er ikke et af dem.

Vi håber, at denne gang bliver lykkens gang, og leverer i den forbindelse et portræt af en af Italiens og Europas bedste målmænd gennem tiden.

Karriereoverblik: Tro mod Juventus

Buffons tidlige karriere udfoldede sig på Parmas ungdomshold, hvor han spillede fra 1991 til 1994. I en alder af 17 år blev han i 1995 rykket op til førsteholdet, hvor han blandt andet opnåede en andenplads med klubben i Serie A.

Efter at have spillet 169 kampe for Parma blev han i 2001 købt af Juventus for et rekordbeløb. Da klubben i 2007 blev tvangsnedrykket, blev han i klubben, og i en alder af 39 år kunne han tidligere på året fejre sin 612. kamp for Juventus (et tal der naturligvis er blevet højere siden), hvilket markerede hans 1000. kamp på professionelt niveau.

Buffons målmandsfilosofi: Masochisme

Beslutningen om at blive i Juventus reflekterer også Buffons syn på fodbold. ”Fodbold er ikke bare en forretning, det er også en følelse,” har han tidligere udtalte. ”Jeg forsøgte at bevise at dette var tilfældet.”

Når det kommer til Buffons egen målmandsfilosofi, så taler han ofte om ”masochisme”, hvilket han beskriver som erkendelsen af at mål vil gå ind og villigheden til at leve med den smerte.

Karriereresultater: VM med Italien og Serie A-sejre på stribe

Buffon har vundet Serie A hele 7 gange med Juventus, der i år har kurs mod sit 8. hjemmeligatrofæ.

Derudover har Buffon vundet 3 Coppa Italia (1 med Parma og 2 med Juventus), 6 Supercoppa Italiana (1 med Parma og resten med Juventus) samt VM i 2006 med Italien.

Som sagt har Buffon aldrig vundet et Champions League. Men han har været uhyggelig tæt på. Med Juventus nåede han således finalen både i 2003 og 2015. Her måtte Juventus dog se sig slået af henholdsvis AC Milan (straffesparkskonkurrence) og Barcelona. Spillesiden, bet365, der har fodboldnyheder og odds forslag, vurderer, at kampen mod Real Madrid bliver utrolig jævnbyrdig. De giver nemlig Real Madrid odds 2,50 og Juventus odds 2,80.

Inspirationskilde: Thomas N’Kono

Da Buffon i en ung alder fulgte med i VM i 1990, var hans rollemodeller ikke Diego Maradona eller Gary Lineker men snarere camerounske Thomas N’Kono.

På daværende tidspunkt var N’Kono 38 år og i stand til at spille på topniveau – en bedrift, Buffon siden da har formået at gengive. Så stor en inspiration var N’Kono for Buffon, at hans første barn blev døbt Louis Thomas.

Interessante fakta om Buffon

  • Af fans går Buffon under kælenavnet ”supermanden”. Navnet fik han, da han for Parma reddede et straffespark mod Inter-angriberen og Ballon d’Or-indehaveren, Ronaldo i 1997/1998 Serie A-sæsonen.
  • Buffon blev verdens dyreste målmand, da Juventus i 2001 købte ham fra Parma for det, der svarer til lige under 400 millioner kroner.

Buffon har deltaget i hele 5 VM’er (1998, 2002, 2006, 2010 og 2014). Dette er mere end nogen anden målmand gennem tiderne. Buffon var han førstemålmand ved alle disse på nær 1998, hvor han sad på bænken. Buffon sigter også efter at deltage i VM i 2018 i Rusland.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...