Spansk: Montoya og Suarez har ikke overbevist!

montoya inter

Forventningerne var høje i Inter og Fiorentina, da Martin Montoya skiftede fra Barcelona til Inter, og Mario Suarez skiftede Atletico Madrid ud med Fiorentina. Men forventningerne er ikke på noget tidspunkt blevet indfriet!

Montoya skiftede reserve tjansen ud i Barca, med to år i Inter, der naturligvis skulle fremme hans karriere. Men efter Davide Santon har spillet stærkt (Santon var tæt på at forlade Inter i løbet af sommeren), og han har altså overbevist Roberto Mancini så meget, at det ser tungt ud for Montoya, at komme ind på den venstreback plads.

Montoya er endnu ikke noteret for et eneste minut for Nerazzurri.

Mere overraskende, i hvert fald herfra set, er det, at Mario Suarez ikke har fundet sig en fast startplads for Fiorentina. Den stærke midtbanespiller, som vi har set så mange gange styre slaget for Atletico Madrid, er altså blevet vippet af pinden af Badelj og Vecino, der så sent som i søndags, spillede en kongekamp mod Inter, hvor Viola vandt med 4-1.

Suarez er godt nok noteret for 4 kampe for Fiorentina i Serie A, men det er blot blevet til to hele kampe, og de sidste to kampe mod Bologna og Inter, har han måttet se hele kampen fra bænken.

Der er fra undertegnede ikke meget tiltro til Montoya, men Mario Suarez, han skal formentlig lige finde sig til rette i Firenze.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2015 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...