Real Madrid-Napoli: Forventede startopstillinger

Real Madrid-Napoli på Bernabeu i Madrid kl. 20.45.

Første kamp mellem disse to hold spilles i den spanske hovedstad, og der er på alle måder lagt op til en fed kamp i aften, og ikke mindst til returkampen om 3 uger i Napoli.

Real Madrid er favorit, men jeg ser dem ikke som stor favoritter, som andre medier måske gør. Sarri og hans hold er inde i en god stime, når vi selvfølgelig tager svipseren mod Palermo fra, og er ubesejret i Serie A siden den 29. oktober 2016. Napoli havde en skidt periode i oktober, hvor det bl.a. også gik mindre godt i Champions League, efter to sejre i de første to kampe hentede de kun to point i de 2 kampe mod Besiktas, samt turen til Kiev. MEN! Da holdet igen fik sig organiseret, tabet over Milik var rystet væk, Mertens fandt sin rolle som den falske 9’er, ja, så begyndte pointene igen at komme ind på kontoen. Dette viste de også i den stærke udesejr over Benfica i december, hvor de tog fra med en 2-1 sejr og sikrede sig 1. pladsen i gruppen.

Spørgsmålet er, om Napoli har det mentale, der skal til, for at kan slå en så stærk modstander som Real Madrid. Erfaring er en væsentlig faktor i disse kampe, og det har napolitanerne ikke i samme grad som Real. Men de har en stærk energi, defensiven ser meget fornuftig ud, stærkere end i mange år, og så er Sarri jo heller ikke nogen ung, urutineret ungersvend. Jo, jo, i CL er han, men skal vi ikke satse på, at han har draget noget erfaring sammen i det første halvanden år hos Partenopei!

DET HÅBER VI OG TROR PÅ!

Forventede startopstillinger:

Real Madrid 4-4-2: Navas; Carvajal, Varane, Sergio Ramos, Marcelo; Modrić, Casemiro, Kroos; Lucas Vázquez, Benzema, Ronaldo.

Napoli 4-3-3: Reina; Hysaj, Albiol, Koulibaly, Ghoulam; Allan, Diawara, Hamsik; Callejón, Mertens, Insigne.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...