Piacenza Calcio er gået konkurs!

Piacenza Calcio!

Piacenza Calcio!

1919-2012 Piacenza Calcio er gået konkurs.
Biancorossi fra den vestlige del af Emilia-Romagna, har været en fast del af italiensk fodbold siden 1930’erne, hvor klubben rykkede op i den tids Serie C, men oplevede en gevaldig tilbagegang, som ramte klubben få år efter 2. verdenskrig. Efter nogle ekstrem svære år for klubben i 1950’erne, hvor De spillede i ligaer, som herhjemme vel svarer til jyllandsserien eller mindre, kom klubben tilbage til Serie C, omkring årti- skiftet til 1960’erne. Bortset fra et par oprykninger til Serie B, med omgående nedrykning til følge, var Piacenza en meget stabil Serie C1 klub, indtil den for Piacenza fans vedkommende, blev købt af legendariske Leonardo Garilli i 1983.
Garilli havde fået opbygget sin formue igennem hans naturgas selskab, Camuzzi Gazometri. Han havde ikke tidligere arbejdet med fodboldklubber eller forretningen ved dette, men han fik opbygget en klub, med rigtig dygtige folk omkring sig, som udelukkende tog sig af alt det sportslige som han ikke blandede sig i, så styrede han det økonomiske.
Efter to 3. pladser og kun lige akkurat ikke rykkede op, lykkedes det for Piacenza, at rykke op i Serie B i sæson 1986/1987, og for første gang i klubbens historie, formåede klubben at blive i rækken, inden det så igen endte med nedrykning i sæson 1988/1989. Op til sæson 1991/1991 blev Luigi Cagni præsenteret i klubben som ny træner, og ved hjælp af bl.a holdets topscorer med 22 mål, Giovanni Cornacchini, bankede Piacenza sig igen op i Serie B. Antonio Di Vitis overtog topscorer rollen med 17 mål, da holdet året efter, reddede sig endnu en sæson i rækken.
Sæson 1992/1993 starter klubben uhyggelig dårligt. Men kun én sejr i de første 9 kampe, er Piacenza helt ned at kysse græstæppet, inden det hele vender og holdet kravler op i tabellen, hvor det hele igen bliver afgjort på sidste spilledag, og igen falder ud til Piacenzas fordel. Holdet vinder over Padova, takket være en kasse af Fulvio Simonini, og klubben er for første gang nogensinde i historien, at finde i verdens smukkeste liga, Serie A.
Det blev en hård sæson for Piacenza, specielt da klubben i en af de sidste og afgørende kampe, spillede 0-0 mod Juventus, men hvor holdet fik to mål annulleret, og senere i 0-0 kampen mod Parma, fik holdet også i den kamp annulleret mål, dog kun et enkelt, men Piacenza måtte ned i Serie B. I 1994/1995 sæsonen i Serie B, dominerer Piacenza rækken, bl.a med god hjælp fra en vis hr. Filippo Inzaghi, som den sæson scorede 15 mål, og klubben rykkede igen op i Serie A. Sæsonen efter den 5. maj 1996, reddede Piacenza sig endnu en sæson i Serie A i kampen mod Udinese. Dette var også året, hvor klubben tog afsked med træner Luigi Cagni. Den 30. december tog byen og klubben dog en endnu større afsked, da klubbens præsident Leonardo Garilli pludselig gik bort. Sønen Stefano Garilli overtog herefter klubben.
Sæsonen efter skulle der 3 trænere til, før klubben havde sikret sig i Serie A, en 13. plads i 97/98, beviste at Piacenza var kommet for at blive, hvilket toppet i 98/99, hvor klubben nåede den hidtil højeste placering i Serie A, nemlig med en fornem 12. plads. Grunden til den flotte 12. plads, var bl.a træner Giuseppe Materazzi (far til Marco Materazzi) og angrebsduoen Simone Inzaghi og Ruggerio Rizzitelli. Alberto Gilardino spillede i klubben året efter, men det var dog ikke nok for Piacenza, som rykkede ned i Serie B.
Sæson 2000/2001 rykkede klubben igen op i Serie A. Walter Novellino havde overtaget trænerjobbet i sommeren 2000, og klubben sikrede sig oprykning to runder før sæsonafslutning med en 2-1 sejr over Sampdoria. En ny flot 12. plads blev det til for Piacenza, denne gang krydret med turneringens topscorer i form af møgseje Dario Hubner, som lavede 24 mål for Biancorossi. Han måtte dog dele titlen med Juves Trezeguet. Novellino sagde farvel i sommeren 2002, og Luigi Cagni kom tilbage til jobbet, som dog ikke kunne forhindre klubben fri fra nedrykning. Dermed blev 2003 det sidste år, som vi fik set Piacenza Calcio boltre sig i Serie A.
Det blev siden da ikke til andet end Serie B, dette sluttede dog også, da klubben igennem to Play-out kampe mod Albinoleffe sidste år, røg helt ned i Serie C1. Klubben har og er stærkt involveret i match-fixing skandalen, som har kørt i Italien siden i sommers, men det er en helt anden historie. Piacenza var et fedt bekendtskab!
Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...