Nike og Juventus gør klar til at mødes i retten

Nike og Juve i krig

Den amerikanske sportstøjsproducent, Nike, har haft et stormombrust forhold til Serie A klubben Juventus, men nu skulle der officielt være anlagt sag mod klubben på grund af “påståede tilsidesættelser af sponsoraftalen af 16. november 2001”.

Selvom detaljerne om uenigheden endnu ikke er blevet offentliggjort, har striden mellem de to brands været i gang siden 2006, som en del af eftervirkningerne af Calciopoli-skandalen. Nike blev Juventus’ sponsorer i 2001, men da klubben blev degraderet til Serie B i 2006 som straf for den påståede rolle i Calciopoli-skandalen, ønskede Nike angiveligt at distancere sig fra den vanærede klub. Selvom Juventus kom tilbage til Serie A, var forholdet mellem de to mærker allerede anstrengt på dette tidspunkt.

På et tidspunkt blev parterne endda tvunget til at genforhandle deres kontrakt, som angiveligt blev reduceret med 11 mio. euro, hvilket skulle være næsten halvdelen af den nuværende kontrakt. Forholdet forværredes i 2012på grund af fortsatte beskyldninger relateret til Calciopoli skandalen.

Det førte til forskellige gnidninger relateret til produktionen og anvendelsen af sponsortøj og -trøjer. Historierne er mange, og indviklingerne har været store, som man næsten kun kan forestille sig, at det kan ske i Italien. En anden Serie A-klub, Inter, der også er sponsoreret af Nike, skulle eftersigende have været involveret.

I 2013 annoncerede Juventus deres nye sponsor: Adidas, som dog første ville begynde at fremstille tøj for klubben til 2015/2016 sæsonen. Imidlertid blev det annonceret, før Nike og Juventus’ var sat til at udløbe i juni 2015.

Det var slemt nok, at Juventus annoncerede deres nye partnerskab med Adidas. Adidas er, som det nok er bekendt, Nikes største markedskonkurrent. Men for at gøre sagen endnu værre, så vil det nye partnerskab mellem Adidas og Juventus angiveligt næsten fordoble den nuværende aftale mellem Nike og Juventus.

Sponsoraftalen skulle eftersigende have en anslået værdi af 33 mio. euro plus bonusser, hvilket i alt skulle svare til omkring 39 mio. euro. Kontrakten er sat til at begynde den 1. juli 2015 og løbe i seks år.

Men før det lykkelige nye partnerskab kan komme til at bære frugt, må Juventus fornøje sig med den voldgiftssag, der er anlagt af Nike, og hvor de to parter altså må forsøge at begrave stridsøkse eller betale erstatning. Præsident Andrea Agnelli har allerede fremsat en erklæring om den forestående sag og hævder, at Juventus vil blive frifundet i den nævnte voldgift, når de fremlægger deres argumenter i sagen.

Nike har ikke fremlagt konkrete beviser til støtte for deres sag. Og selvom det fulde omfang af begge parteres synspunkter endnu ikke er offentliggjort, så kan Nike og Juventus se frem til en rodet skilsmisse baseret på de tidligere begivenheder mellem fodboldklubben og sportstøjsproducenten.

Det bliver interessant at se, om de kan forsone sig, inden der bliver truffet afgørelse, eller hvordan de i givet fald vil håndtere udfaldet af voldgiftssagen. Du kan hele tiden følge med under fodboldnyhederne på bet365 her: http://www.bet365.dk/news/da/betting/fodbold.

Det er næppe den sidste skandale, vi har set i italiensk fodbold, men det jo også nogle gange det, der gør det så underholdende!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2014 Alle rettigheder forbeholdes

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...