Napoli – Campania

stadio san paolo

SSC Napoli spiller deres hjemmekampe på legendariske Stadio San Paolo. Der er 82.000 tilskuerpladser på San Paolo, men der bliver kun lukket 60.240 tilskuere på stadion. I Italien er fodbold en kæmpe passion, som fansene går op i med liv og sjæl, noget som det italienske folk diskuterer alle ugens 7 dage. I Napoli er det meget mere, her er fodbold deres liv! Det mærker man også, når man ser fodbold fra byen, hvor der er en stemning og fanatisme, som vel er noget af det største på de europæiske breddegrader. Jeg har set mange fodboldkampe i hele Italien, alle sammen har været store oplevelser, og selvfølgelig har jeg også set nogle kampe i Napoli. En af de største oplevelser var netop på San Paolo, hvor Italien skulle spille mod Litauen, i deres første officiele kamp efter at Azzurri havde vundet VM i 2006. Napolitaneren Fabio Cannavaro og hans holdkammerater, holdt festivitas for de cirka 55.000 tilskuere med Verdensmesterskabs pokalen rundt om banen, den italienske nationalsang blevet sunget med den største decibel, som jeg aldrig har oplevet noget lignende. Det var egentlig bare en fed oplevelse! Nok om det! Det er ikke usædvanligt at der er udsolgt til kampene på San Napoli, så det er en rigtig god idé, at bestille billetten hjemmefra. Der er utrolig mange steder I kan købe billetter, både i Napoli og i hele regionen. SSC Napoli Official Merchandise ligger ude ved stadion, hvor Blu Point Sport også ligger, på Via G.B. Marino, plus mange, mange andre salgssteder. Bemærk at San Paolo ligger i Fuorigrotta forstaden, cirka 10 kilometer fra byens centrum. Hvis I har bilen med til stadion, skal I ikke have travlt efter kampen. Det kan tage mange timer, at komme væk fra stadion, som ligger i et i forvejen tætpakket boligområde. Tag derned og prøv det!

Læs mere om Campania.

Læs mere om Napoli.

Jesper

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012 Alle rettigheder forbeholdes

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...