Mindet om Piermario Morosini

Morosini blev blot 25 år gammel.

Morosini blev blot 25 år gammel.

Fodboldverdenen og i særdelshed den italienske, blev lørdag den 14. april ramt af en tragiede. Cirka klokken 15.30 bliver Piermario Morosini ramt af et hjertestop, mens han er fuld i gang med at spille hans elskede fodbold på Stadio Adriatico i Pescara, hvor hans klub Livorno er gæster. Han bliver forsøgt genoplivet på banen, og kommer straks med ambulancen, som kører mod hospitalet i Pescara, hvor han senere desværre bliver konstateret død, efter en desperat og forgæves kamp for lægerne, at stabilisere Morosinis hjerte.

FIGC aflyste efterfølgende alle weekendens kampe i Italien.

Piermario Morosini blev født den 5. juli 1986 i Bergamo. Han havde fået hans første boldberøringer i Polisportiva Monterossa, lille forstadsklub i Bergamo, inden Atalanta havde fået øjnene op for den talentfulde midtbanespiller. Morosini havde en markant hårdere barndom end de fleste andre. Hans mor døde i 2001, hvor Morosini altså kun var 15 år gammel, og kun 2 år senere mister han hans far. Men Morosini kommer igennem den hårde tid, netop ved hjælp af fodbolden, hvor han i en alder af 19 år, når hans første højdepunkt som fodboldspiller, da Atalanta kommer i finalen om mesterskabet for ungdomshold. Atalanta taber dog finalen mod Roma med 0-1, men klubberne har fået øje på Morosini, og Udinese ejer også på dette tidspunkt halvdelen af ham (guderne må vide hvordan de finder ud af det!). Han får i sæson 2005-06 debut i Serie A for Udinese, som på det tidspunkt trænes af Serse Cosmi. Morosini spiller i den sæson 5 Serie A kampe, 3 coppa Italia og 1 Uefa cup kamp mod Levski Sofia. Friulanerne lejer herefter Morosini ud sæsonen efter, for at han skal få mere erfaring, her spiller den unge midtbanespiller 16 kampe for Bologna i Serie B.

I 2007 bliver Morosini igen lejet ud af Udinese, her kommer han til Vicenza, hvor han spiller i 2 år, hvor han i den første sæson var en nøgleperson for dem i kampen om redning i Serie B. Han spillede 34 kampe i den første sæson og 33 i den anden for Vicenza. Tilbage i Udinese, som sendte ham et halvt år til Reggina, et halvt år til Padova, tilbage i Udinese, hvorefter han igen endte i Vicenza. Den første halvsæson af 2011-12, blev det ikke til nogen førsteholdskampe i Udinese, som i januar sendte midtbanespilleren til Livorno, hvor han indtil i dag havde spillet 8 kampe for Amaranta.

Piermario Morosini var med de forskellige ungdomshold for Azzurri, fra U-17 landsholdet til Azzurrini på U-21 landsholdet, hvor han i 2009 opnåede udtagelse til EURO 2009, Europamesterskabet for U-21 landshold som blev afviklet i Sverige. Her var Morosini bl.a. på hold med Balotelli – City, Abate – Milan, Marchioso – Juventus, Giovinco – Parma, Ranocchia – Inter, for blot at nævne nogle af de mange stjerner, som fik fornøjelsen af at spille sammen med Piermario Morosini, som så forbandet tidligt, pisse uretfærdigt og bare gennemgående træls forlod os i en alder af 25 somre.

R.I.P

Copyright©Alt Om Italiensk Fodbold 2012

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...

1 Response

  1. april 14, 2017

    […] Få dage efter den tragiske hændelse, skrev undertegnede et par ord om mesteren. Læs den her. […]