Milan-Juventus: Officielle startopstillinger

Milan-Juventus på San Siro i Milano kl. 18.00.

Lørdagens tidlige kamp findes næppe større i weekendens fodbold-Europa, når Rossoneri på et udsolgt San Siro tager i mod den gamle dame.

Milan havde fået 3 nederlag på stribe inden de i onsdags vandt med hele 4-1 i udekampen mod Chievo. Det var tiltrængt for Vincenzo Montella, der iflg. de italienske medier, inden den kamp, havde fået to kampe til at overbevise ledelsen, at han skal fortsætte som træner i jobbet.

Det reddede den lille flyver i første omgang, spørgsmålet er nu, om det også kan redde ham i aften. Et nederlag til Juve, samt Lazio vinder i Benevento i morgen, er der 12 point op til en CL plads for Milans vedkommende!

Juve er kommet tilbage på sejrsporet efter to sejre i træk mod Udinese og SPAL. Inden de to kampe var de så også uden sejr i to kampe med 2-2 mod Atalanta og 1-2 nederlaget til Lazio.

Milan må undvære Bonaventura og Calabria, der begge er skadet, samt Bonucci som er i karantæne.

Paolo Valeri dømmer kampen.

Officielle startopstillinger:

Milan 3-4-2-1: Donnarumma; Zapata, Romagnoli, Rodriguez; Abate, Kessiè, Biglia, Borini; Suso, Calhanoglu; Kalinic.

Juventus 4-2-3-1: Buffon; Lichtsteiner, Chiellini, Rugani, Asamoah; Pjanic, Khedira; Cuadrado, Dybala, Mandzukic, Higuain.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...