Massiv stigning af udlændinge i Serie A sæson 2011-2012

For mange udlændinge i Serie A.

For mange udlændinge i Serie A.

For mit eget vedkommende, har jeg altid været så naiv og tro på, at der hvor der har været færrest udenlandske fodboldspillere, har været i det italienske. Lande som specielt Tyskland og England, har man set og hørt, at antal af udlændinge har været modbydeligt højt. Spanien og Frankrig har jeg ingen kendskab til, men har af gode grunde, selvfølgelig holdt meget øje med antallet i de italienske klubber, hvor min fornemmelse altid har været, at klubberne har haft godt styr på blandingen af udenlandske stjerner, rutinerede italienske spillere og egne talenter.

Det kan godt være, at der stadig er få i Italien ift. de andre nævnte lande, men tallet er i den grad stigende, så stigende, at det faktisk er alarmerende. Det er på tide, at klubberne får øjne op for, hvilke konsekvenser dette har for dem selv, og ikke mindst de mange, mange tusinder italienske talenter, som aldrig, eller maksimalt i lavere rækker, får chancen på allerhøjeste niveau, hvor italiensk fodbold kan og SKAL være konkurrencedygtige.

Sagens kerne:
Bosman sagen tilbage i december 1995, er selvfølgelig årsagen til, at dette er gået bersærk. I 1995 var der 66 udenlandske spillere, hvilket steg til 119 året efter. Derefter er det bare steget i et hastigt tempo. Sæson 97/98 var der 157 spillere, 98/99 var der 229 spillere, 99/00 var der 249 spillere, osv. osv. osv. indtil i sidste sæson, hvor der var 1195 udenlandske spillere i de profesionelle italienske fodboldligaer. Det høje tal udgør 362 i Serie A, 173 i Serie B, 102 i Serie C1 og 43 i Serie C2. Herudover er der 515 ungdomsspillere med et andet pas end italiensk, som er spredt udover alle de førnævnte ligaer.

Det betyder at de udenlandske spillere udgør 47.82% af alle spillere, og at De rent faktisk i spilletid fik 52%, hvilket er første gang, at der har været flere udlændinge på banen, af alle kampe i Italien på én enkelt sæson. Siena brugte færrest udlændinge med 25%, Atalanta med 34.29 var nr. 2 på listen, mens de italienske mestre fra Juve brugte tredje færrest udlændinge med kun 38%. I den anden ende ligger Udinese ret tungt på sidstepladsen med 65.71%, Lazio brugte 63.16%, Palermo brugte 58.54% og Genoa brugte 55.26% deres udenlandske spillere. I Serie B var det Sampdoria der brugte flest med 58.53%, mens Pescara brugte færrest med kun 7.69%.

Jeg er ualmindelig pessimst omkring dette! Bliver talentarbejdet huslet pga. dette? Måske ikke, men det betyder alverden, at talenterne får chancen når De er klar til det, og ikke bliver lånt ud til en bundklub i Serie B, eller det der er lavere! Jeg VED, at der er rigtig mange klubber i Italien, som er pissedygtige til, at gøre de spillere De har til rådighed fra barnsben, til endnu dygtigere fodboldspillere. Talentarbejdet i f.eks. Lecce, Atalanta, Pescara, Sampdoria for blot at nævne nogle af de mange klubber, som gør et fantastisk arbejde med deres ungdomsspillere, skulle jo helst fortsætte ud i fremtiden, og helst gøre italiens egne spillere til endnu større stjerner, end dem der bliver købt i dyre domme til klubberne.

Tilbage i april måned skrev jeg en artikel, om klubbernes enorme gæld, og den i særdelshed haltende økonomi, som i øjeblikket hærger igennem de italienske klubber. Med det in mente, har disse tal jo også en del at sige, da det jo siger sig selv, at der er markant flere omkostninger ved køb af spillere i Brasilien, Argentina etc. Disse spillere skal handles ind for en stor sum penge og have mere i løn, ihvertfald mere, end én af klubbens egne spillere på 19 år, som nærmest ville give sit liv, for at løbe i den trøje, som han har spillet i siden han var 5 år gammel.
Jeg håber og tror på, at vi har set toppen af dette. Det kan også være jeg er naiv, og at det bare fortsætter med at stige, men på et tidspunkt må det stoppe. Så vi igen kan se italiensk fodbold med italienske spillere, med et absolut minimum af spillere udefra, som selvfølgelig er nogle af de største verdenen.

Forza Calcio!

Copyright©Alt Om Italiensk Fodbold 2012

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...