Lørdagens resultater i Serie B – SPAL på 1. pladsen

Frosinone led i dag et nederlag efter to kampe som kun har givet 2 point, og med SPAL’s sejr over naboerne fra Cesena, er den lille Ferrara klub oppe på 1. pladsen i Serie B.

SPAL kan dog risikere, at de skal den attraktive plads, hvis Hellas Verona vinder deres kamp på mandag, hvor de tager i mod Ascoli. Men lige nu er de flyvende! Antenucci og Mora scorede for SPAL, der samtidig fik to røde kort i kampen. Nødvendigt?

Spezia slog som ventet Avellino med 2-1, og nede i Salerno vandt Salernitana med 2-0 over stakkels Brescia. Nyt pres på Cristian Brocchi, der må sidde meget, meget løst i sædet.

Som forudset her på siden, endte det 1-1 mellem Cittadella og Perugia. Et kryds så vi også mellem Benevento og Entella, her blev der dog ikke scoret nogen mål.

Foran mere end 20.000 tilskuere på San Nicola spillede Bari og Frosinone. Kæmpe kamp, og kæmpe resultat af Bari, der vandt den smukke kamp med 1-0, og nu for alvor vejrer morgenluft og drømmen om Serie A holdes i live. Furlan scorede kampens eneste mål efter en times spil.

Latina og Carpi spiller lige nu, her er der ikke scoret inden pausen.

Novara-Pro Vercelli og Ternana-Trapani i morgen klokken 15.00, samt Vicenza-Pisa spilles i morgen klokken 17.30.

30. runde slutter mandag aften på Bentegodi med den nævnte kamp mellem Verona og Ascoli.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...