Lørdagens resultater i Serie B

19. runde fik denne eftermiddag afviklet 8 kampe i Serie B, efter Frosinones lussing til Trapani på hele 4-1, som sicilianerne fik sig på hjemmebane. Inden de 20 klubber går på 3 ugers vinterferie, er der kamp den 24. december, og ja, der er fuld runde juleaften, og 21. runde spilles lige inden nytår.

Latina og Brescia spillede forudsigeligt 1-1, hvilket er dagens eneste remis. I Terni fik Ternana et nederlag mod Vicenza, der dermed ridder videre på den positive bølge efter sejren over Hellas Verona. I dag vandt Bisolis mandskab med 2-1. Stærke sager for den norditalienske klub, der nu er over stregen, og til gengæld sendte Ternana ned under den.

En anden udesejr fik vi i Salerno, hvor Carpi tog en 2-1 sejr med hjem. Begge hold fik røde kort, Salernitana lige inden pausen ved Coda, mens Sabbione blev smidt efter en times spil. Bifulco afgjorde kampen til Carpis fordel i det 89. minut, og sender holdet op på en 6. plads, nu kun 3 point efter Verona.

Cittadella kom efter 3 nederlag i træk tilbage på vindersporet med en 1-0 sejr. Pisa bliver sendt tilbage til kaos, kaos, og endnu mere kaos. Kaos er der godt nok ikke i Cesena, men det kører ikke just for klubben, der nu er ned på en 3. sidste plads efter 1-3 nederlaget i Novara. Spezia slog Perugia med 2-1, og Pro Vercelli slår drømmenes hold fra SPAL 2013.

Bari! Er op på en playoff plads! Lækkert af Puglia klubben, der vandt det syditalienske opgør mod Avellino med 2-1, hvor Bari fik vendt 0-1 til 2-1 i løbet af 2. halvleg. SMUKT!!!

Benevento-Ascoli i morgen kl. 17.30, Hellas Verona-Entella på mandag kl. 20.30.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...