Lecce – Puglia

Lecce stadio

Lecce Calcio spiller deres hjemmekampe på Stadio Via del Mare, hvor der er plads til 33.876 tilskuere. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at opbakningen til byens hold, ikke er særlig stor i Lecce, og der er god plads imellem tilskuerne til deres kampe. Men takket være klubbens tilhængere, som står på Curva Nord, så er stemningen altid god på Del Mare. Og der er faktisk rigtig mange tilskuere, når Bari er på besøg til Derby di Puglia, eller nogle af de store hold kommer til byen. Men jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været udsolgt på stadion. Spørg efter fodboldbilletter i klubbens butik, Salento 12, som ligger inde på Piazza Mazzini, hvor I kan købe alt mellem himmel og jord i klubbens røde og gule farver.

Puglia som også har en lille beskrivelse af under Bari, er en af de mest eksotiske regioner i Italien. Salento-halvøen i den sydlige del af Apulien er et fascinerende område med skønne dramatiske kyststrækninger, smukke sandstrande der leder tankerne mod troperne, spændende landsbyer og barokbyer som fx Lecce. Men også det smukke landskab i Itria-dalen med de interessante og flotte byer Locorotondo, Alberobello, Fasano og Martina Franca fortjener et besøg af jer. For os og for jer, som er vilde med Italien, er Syditalien “det ægte Italien”, da landet stadig ikke er så rørt af turismen, som i det nordlige Italien. Puglia og Salento er fantastisk!

Læs mere om Apulien.

Læs mere om Lecce.

Jesper

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012 Alle rettigheder forbeholdes

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...