Juventus-Real Madrid: Optakt + Forventede startopstillinger

Juventus-Real Madrid i Cardiff kl. 20.45.

Årets Champions League er over os! Og alle kan nok være enige om, at det er ganske fortjent, at det er Juve og Real, som har taget turen til Cardiff i aften. Selvom fortjent ofte ikke kan bruges til noget som helst i fodbold.

De to klubbers vej til finalen:

Juve endte i gruppe H i efteråret. Her var de sammen med Sevilla, Lyon og Dinamo Zagreb, og Juve tog 1. pladsen med 14 point, 6 sejre, 2 uafgjort, og en målscore på 11-2.

Real Madrid endte i gruppe F, hvor de måtte “nøjes” med 2. pladsen efter Borussia Dortmund, og foran Legia og Sporting Lissabon. Real tog 12 point, 3 sejre, 3 uafgjort, og en målscore på 16-10.

Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne i februar og marts, endte Real oppe i mod Napoli, mens Juve skulle op i mod Porto, der som bekendt sendte Roma ud i kvalifikationen til turneringen i august.

Real var for stor en mundfuld for Napoli (desværre), men som ventet. Det blev til et samlet på 2-6 for Napoli, efter to kampe á 1-3.

Juve havde heller ikke de store problemer med Porto. Den Gamle Dame tog en sikker 2-0 sejr i Portugal, mens rutinen blev kørt på, da 1-0 sejren blev sikret i Torino.

I kvartfinalerne var der lagt op til to fantastiske opgør mellem Bayern Munchen-Real, og Juve, der skulle op i mod Barcelona.

Real leverede en magtdemonstration i Munchen, hvor de vandt med 2-1. Returkampen i Madrid skulle dog i forlænget spilletid, før den kamp blev afgjort. Her var Real stærkest, og vandt den kamp med 4-2.

Juve pakkede Barcas offensiv ned, egentlig uden de store problemer, og efter 2×180 minutters bold, havde Barca ikke scoret et eneste mål, mens Den Gamle Dame gik videre med en 3-0 sejr, takket være kongekampen i Torino. Klasse!

Semifinalerne var nu klar for de kommende finalehold. Real skulle spille lokalopgør mod Atletico, mens Juve skulle op i mod Monaco, der havde charmeret hele Europa med deres offensive spil, og unge spillere.

Klasseforskellen var stor mellem Real og Atletico, overraskende stor, da Real vandt den første kamp med 3-0. Godt nok tabte de kampen på Calderón med 1-2, men det var naturligvis uden betydning for den samlede vinder.

Monaco spillede to fremragende kampe mod Juve, men måtte alligevel se sig slået med 4-1. De italienske mestre var simpelthen for stærke, fysisk, som taktisk og mest effektiv.

De to hold kan i aften stille i stærkeste opstilling, uden nævneværdige skader og karantæne til profilerne.

Juve måtte i går se Stefano Sturaro blive skadet, og han er dermed den eneste spiller, udover Pjaca, som Massimiliano Allegri ikke har til rådighed.

Real har fået Carvajal tilbage efter en længere skadespause. Bale har ligeledes været skadet, men har trænet med truppen i de sidste dage.

Gigi Buffon har vundet alt, som i alt, med Parma, Juve og Azzurri. MEN! Han mangler pokalen med de store ører. Giv ham den i aften!!! Han fortjener om nogen dén pokal!

For to år siden mødtes de to mandskaber hinanden i semifinalen. Her var Juventus stærkest efter en 2-1 sejr i Torino, og 1-1 i Madrid.

Felix Brych fra Tyskland dømmer kampen.

Forventede startopstillinger:

Juventus 4-2-3-1: Buffon; Barzagli, Bonucci, Chiellini, Alex Sandro; Khedira, Pjanic; Dani Alves, Dybala, Mandzukic; Higuain.

Real Madrid 4-3-1-2: Navas; Carvajal, Varane, Ramos, Marcelo; Kroos, Casemiro, Modric; Isco, Benzema, Ronaldo.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...