Juventus-Milan: Optakt + forventede startopstillinger

Juventus-Milan på Juventus Stadium i Torino kl. 20.45.

Et af de største opgør i verden udspiller sig i aften i Torino, når Juventus tager i mod Milan, og som i den grad åbner 28. runde med et gigantisk brag. Fredagen tages i brug til calcio, så Juve får en ekstra dag til forberedelserne til returkampen i Porto i næste uge.

Sæsonens første kamp mellem disse to giganter, der er vi tilbage til den 22. oktober, hvor et tætpakket San Siro var vidne til en superkasse af babyen, Manuel Locatelli, der med et sving af højreskøjten fra kanten af feltets venstre side (Synet fra Buffon), slyngede læderet i kassen via overliggeren. En stærk kasse af en fremadstormende italiensk midtbanespiller!

Milan er på 7. pladsen, 3 point færre end Lazio, 2 færre end Atalanta og 1 point mindre end byrivalerne fra Inter. Kampen er og bliver intens frem til sidste spillerunde, og derfor skal der naturligvis point på kontoen hver weekend for Rossoneri. Montellas mandskab har hentet 10 point i de sidste 4 kampe, men 3 sejre på stribe i de sidste 3 kampe. Man kan på alle måder sige, at det kører for Milan, og så selvom spillet ikke altid er lige kønt, så kommer der oftest 3 point i land efter hver kamp. Dette er trods alt det vigtigste!

Juve er det eneste hold i weekenden, der har vundet rub og stub på hjemmebane i sæsonen. Det de ene om at være efter Romas nederlag til Napoli i sidste runde. Juve har spillet 14 kampe på deres egen bane i 2016/2017 sæsonen, 14 sejre er det blevet til.

Vi er en lille smule tilbage i tiden for at finde seneste sejr til Milan ude mod Juventus. Her taler vi om den 5. marts 2011, hvor Rino Gattuso sikrede Rossoneri en 1-0 sejr på Stadio Olimpico. Det stadion havde dog ikke helt den betydning for Den Gamle Dames spillere, som deres nuværende stadion.

Davide Massa dømmer kampen.

Forventede startopstillinger:

Juventus 4-3-1-2:  Buffon; Dani Alves, Bonucci, Benatia, Alex Sandro; Khedira, Marchisio, Pjanic; Dybala; Mandzukic, Higuain.

Milan 4-3-3: Donnarumma; De Sciglio, Paletta, Zapata, Romagnoli; Sosa, Pasalic, Bertolacci; Suso, Bacca, Deulofeu.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...