Italienske angribere er i krise!

Eder

Overskriften er måske et strejf for hård, men, og dog, vi må erkende, at Italien ikke overdænger os med stjerneangribere i de allerstørste klubber i øjeblikket. Det afspejler som på den nuværende landsholdstrup, der er udtaget til testkampene mod Belgien og Rumænien, samt i den italienske Serie A.

Hos Azzurri finder vi Serie A’s topscorer, Eder, bevares, men han er ikke italiener, men brasilianer!! Vi finder Graziano Pelle, der er topangriber i Southampton! Sebastian Giovinco, strålende sæson han lige har haft, og fantastisk spiller, uden tvivl, men det er hos Toronto i MLS ligaen. Minsandten om ikke også, at Stefano Okaka, af alle italienske angriber, har sneget sig med i truppen. Okaka der til sidst var 3.- 4. valg i Sampdoria, men nu forsøger at lave mål i den tidligere, belgiske storklub fra 80’erne, Anderlecht. Ingen ligger for alvor mærke til, hvordan det går ham der, men det gør Conte tilsyneladende.

Der er sgu langt til navne som Vialli, Mancini, Vieri, Baggio, Del Piero, Inzaghi, og vi kunne fortsætte uendeligt, bare i den korte levetid, som undertegnede har været her. De kunne sgu score kasser, skabe magi, det ser vi overordentlig sjældent fra hverken Eder eller Okaka!!!!!

I Serie A dunker det ikke frem med italienere på topscorerlisten. Jo, Eder, men det har vi været inde på. Eder har lavet 9 mål, det samme som Higuain, og det er netop hans makker nede i Napoli, Lorenzo Insigne, som vi finder på 5. pladsen på topscorerlisten med 6 mål. Næste italiener, ja, han er ikke angriber, Daniele Baselli fra Torino, midtbanespiller, og har scoret 4 mål i sæsonen.

Der er heldigvis noget at arbejde med!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2015 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...