Inter-Udinese: Forventede startopstillinger

Inter-Udinese på Giuseppe Meazza i Milano kl. 15.00.

Nerazzurri og det friulanske mandskab fra Udine åbner 17. runde tidligt denne lørdag, når templet i Lombardiets hovedstad er stand for kampen allerede i eftermiddag.

Spalletti og hans mandskab kan fastholde deres 1. plads med en sejr, hvilket vil være deres 13. hvis det lykkes at slå Massimo Oddos hold, der roder rundt nede på 13. pladsen med 18 point.

Inter er det eneste hold tilbage i ligaen, som fortsat er ubesejret. De første 16 kampe hedder 12 sejre og 4 kampe der er endt uafgjort.

Hjemmeholdet kommer dog til kampen med en maraton dyst i pokalen mod Pordenone fra Serie C. Kampen måtte afgøres på straffespark, da Inter ikke formåede at score et eneste mål, og efter 120 minutters bold, hvor der endnu ikke var scoret, vandt Nerazzurri med 5-4.

Derimod var 0-0 kampen mod Juventus i sidste runde mere godkendt. Godt nok skabte Inter ikke alverden, men at holde Juve fra scoringer i Torino, er bestemt tilfredsstillende fra den sort/blå bydel i Milano.

Verdensmesteren fra 2006. Massimo Oddo, har stået i spidsen for Udinese i 3 kampe. Efter debutnederlaget til Napoli, er det siden blevet til to sejre i træk. Udekampen mod Crotone blev vundet med 3-0, og hjemmekampen mod Benevento blev til en sejr på 2-0.

Maurizio Mariani dømmer kampen.

Forventede startopstillinger:

Inter 4-2-3-1: Handanovic; D’Ambrosio, Skriniar, Miranda, Santon; Vecino, Borja Valero; Candreva, Brozovic, Perisic; Icardi.

Udinese 3-5-1-1: Bizzarri; Stryger Larsen, Danilo, Nuytinck; Widmer, Barak, Fofana, Jankto, Adnan; Lasagna, Maxi Lopez.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...