Inter slår Juve i fantastisk kamp
Derby d’Italia kampen mellem Inter og Juventus giver altid lækkerier til folket, der elsker calcio, intens og godt fodbold. På et totalt udsolgt San Siro fik hjemmeholdets fans en sejr på 2-1, efter Juve havde bragt sig i spidsen. Det var første gang siden 1979, at Inter vendte en kamp mod Juventus, hvor de dengang også var nede med 0-1, men fik det vendt til en 2-1 sejr.
Der blev ikke scoret i 1. halvleg, men der var i den grad tempo og masser af nærkampe i åbningen på kampen, hvor taktikken og respekten for hinanden stod mere klart, end det at opsøge chancer foran modstanderens mål.
Inter startede bedst efter pausen, skabte muligheder, men blev aldrig for alvor farlige, undtagen da Candreva hamrede et skud, tæt på de modsatte stolpe. Juve var ekstremt passive, men hvad skete der alligevel, på trods af en god Inter periode. Juve scorede! Stephan Lichtsteiner dukkede op tæt på mål, og bragte den Gamle Dame i front med 1-0 efter 66 minutters spil.
Men den føring havde Juve ikke i lang tid, faktisk kun i to minutter, så slog Mauro Icardi til på et hovedstød, hvor han hoppede usandsynligt højt, og pandede den over i det lange hjørne uden mulighed for Gigi Buffon.
Efter den udligning kom Perisic på banen i stedet for Eder, og førstnævnte skulle vise sig at blive matchvinder for Inter. En kæmpefejl af Asamoah i Juves venstre side, satte gang i et Inter angreb, ind over til Icardi, der dog må til baglinjen, men herfra laver han en genialitet. Angriberen laver “papegøjen”, med ydersiden får han den løftet ind til Perisic ved den bageste stolpe, der perfekt header den over i det lange hjørne, som Buffon netop kommer fra. 2-1 til Inter!
Som holdte hele vej til det, tja, blev der spillet 95 eller 96 minutter af kampen sådan cirka. Tæt på det 90. minut fik Banega, der havde spillet en fantastisk kamp, hans andet gule kort, og rødt kort, der sender ham i karantæne på onsdag.
Denne sejr giver De Boer lidt tid på Inter bænken.
Inter skal på onsdag til Empoli, mens Juve får besøg af Cagliari.
Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes.