Inter-Roma: Optakt + forventede startopstillinger

Inter-Roma på Giuseppe Meazza i Milano kl. 20.45.

Når disse to hold mødes, er der ingen grund til ikke at se med, for de opgør skuffer aldrig! Inter kan for alvor få fat i CL pladserne, hvis de formår at hente 3 point i aften. Roma kan med en sejr lægge afstand til Napoli med 5 point, og altså yderligere afstand til Atalanta og Inter naturligvis.

Opgøret i aften er det 102. på Giuseppe Meazza. Her har Nerazzurri været stærkest, ganske naturligt, med 57 sejre, 27 er endt uafgjort, mens Giallorossi er taget derfra med sejr i 17 kampe. Men hvis vi isolerer kampene til Serie A, er det Roma der har stået stærkest med 48 sejre i 71 kampe.

Inter har vundet 9 af deres seneste 10 kampe, hvor det kun er Juve, der har formået at slå Piolis mandskab.

48 point er den bedste pointhøst for Inter siden sæson 2009/2010, hvor de havde hentet 55 point. Romas 56 point efter 25 kampe, har de kun gjort 3 gange tidligere med 3-point systemet.

I de sidste 4 af 5 kampe, har gæsterne scoret minimum 4 mål pr. kamp. Begge hold er dem i ligaen, der scorer flest mål i det sidste kvarter i en fodboldkamp.

Roma er det hold, der har fået flest straffespark i ligaen. 9 er det blevet til, mens Inter blot har fået 1, kun Palermo har fået færre chancer fra 11 meter pletten.

Inter må se bort fra karantæne ramte Miranda, men har til gengæld Mauro Icardi tilbage, efter han har været ude med det samme i to kampe.

Roma har alle mand klar ift. sejren over Torino.

Paolo Tagliavento dømmer kampen. Lidt facts om ham i denne artikel her.

Forventede startopstillinger:

Inter 3-4-1-2: Handanovic; Murillo, Medel, D’Ambrosio; Candreva, Gagliardini, Kondogbia, Ansaldi; Joao Mario; Perisic, Icardi.

Roma 4-3-2-1: Szczeny; Manolas, Fazio, Rudiger; Bruno Peres, Strootman, De Rossi, Emerson; Salah, Nainggolan; Dzeko.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...