Inter er klar til at betale klausulen på Vecino

Inter og Luciano Spalletti ser ikke ud til at vil nøjes med at hente Borja Valero i Fiorentina, men er også klar til at hente Matias Vecino, og betale klausulen på midtbanespilleren.

Sky Sport melder for ganske kort tid siden, at Inter står klar til at betale de 24 millioner euro, som der er klausulen på Vecinos kontrakt. En kontrakt der løber til den 30. juni 2021.

Inter ser endelig ud til at være vågnet. De er også ved at være tæt på en kontrakt med Keita Balde fra Lazio.

Men hvad sker der i Fiorentina?

Ejerne vil sælge klubben, Borja Valero er smuttet, Gonzalo Rodriquez er smuttet, Ilicic er smuttet, Bernardeschi smutter til Juve i denne uge, og nu Vecino, der er på vej væk, og er dermed med til at smuldre holdets midtbane totalt.

Derudover vil Kalinic gerne til Milan, men der er han i øjeblikket 4. valg efter Belotti, Morata og Aubameyang, men ikke på nogen måde holdbart, at han gerne vil til en anden klub.

Hvad foregår der i Firenze? Svære vilkår for den nye Stefano Pioli, at få holdt Viola oppe i toppen, hvis ikke snar de begynder at handle ind!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...