Gli Azzurri

GLI AZZURRI

Det italienske fodboldlandshold, som i daglig tale også bliver kaldet Azzurri, bliver administreret af fodboldforbundet FIGC – Federazione Italiana Giuoco Calcio.

Azzurri har vundet verdensmesterskabet 4 gange, europamesterskabet 1 gang og De Olympiske lege 1 gang, helt tilbage i 1936.

VM i 1930 deltog Italien ikke, men de to efterfølgende VM slutrunder i 1934 og 1938, vandt Italien dem begge. Vittorio Pozzo stod i spidsen som træner for begge hold, hvor han havde den helt store stjerne Giuseppe Meazza med ved begge slutrunder. Slutrunden i 1934 havde Italien hjemmebane, og vandt finalen mod Tjekkoslovakiet med 2-1 i Rom. Slutrunden i 1938 foregik i Frankrig, hvor Azzurri vandt med 4-2 over Ungarn i finalen.

VM slutrunderne efter 2. Verdenskrig, var ikke nogen succes for Italien, og vi skal helt frem til 1968, hvor Azzurri vandt EM på hjemmebane. Italien vandt EM finalen mod Jugoslavien hjemme i Rom.

I 1970 var Italien en af favoriterne til at vinde VM. Med spillere som Giacinto Facchetti, Rivera, Riva og Roberto Boninsegna, havde holdet gode muligheder for igen, at få succes til en VM slutrunde, blot 2 år efter deres EM triumf. Desværre tabte Italien finalekampen til Brasilien med 1-4 i Mexico City. Det italienske landshold på det tidspunkt, regnes stadig af mange, for noget af det bedste landshold nogensinde.

VM 1982:

Slutrunderne i 1970’erne kommer vi ret hurtigt over, og er nu helt fremme ved 1982, hvor VM foregik i Spanien. Italien var i pulje med Polen, Peru og Cameroun, og gik videre derfra med 3 uafgjorte kampe. Massiv kritik af holdet, førte til, at det kun var landstræner Enzo Bearzot og kaptajn Dino Zoff, som udtalte sig til pressen. I mellemrunden endte Italien i “dødens pulje” sammen med Brasilien og Argentina. Første kamp mod Argentina, endte med en sejr på 2-1 til Italien, scoringerne var sat ind af Marco Tardelli og Antonio Cabrini. Kampen mod Brasilien var et fantastisk drama. To gange førte italienerne, begge mål sat ind af Paolo Rossi, og begge gange fik Brasilien udlignet, inden Paolo Rossi scorede til slutresultatet 3-2, og sendte Italien i semifinalen. I semifinalen skulle Italien op imod Polen, og vandt uden problemer med 2-0, også i denne kamp, var det Paolo Rossi der alene stod for Italiens mål. 11. juli 1982 blev VM finalen i Madrid spillet, hvor giganterne fra Italien skulle møde Vest-Tyskland. Paolo Rossi, Marco Tardelli og Alessandro Altobelli scorede målene for Italien, som Azzurri vandt med 3-1. Dermed vandt Italien deres 3. VM slutrunde.

Efter VM 82 – EM 88:

Vi hopper stille og roligt over de næste par slutrunder. EM i 1984, kvalificerede Italien sig ikke til, og ved VM i 1986, røg de forsvarende verdensmestre ud til Frankrig allerede i 1/8 finalerne. Ved EM i 1988, starter passionen og forelskelsen i Italien, og italiensk fodbold for undertegnede. Åbningskampen som stod i mellem værterne fra Vest-Tyskland og de Azurblå italienere. Kampen endte 1-1, Roberto Mancini fra Sampdoria scorede målet for Azzurri. Næste modstander hed Spanien, Gianluca Vialli – Sampdoria, scorede kampens eneste mål til resultatet 1-0 til Italien. Netop Vialli og Mancini, har den allerstørste betydning for, at jeg idag er passioneret Sampdoria fan, men det er en helt anden historie. Tredje og sidste kamp i puljen, skulle Azzurri op imod Danmark. Italien vandt uden større problemer med 2-0, målene scoret af Luigi De Agostini og Alessandro Altobelli. USSR blev modstanderen i semifinalen, og dette blev desværre til et exit for Italien, som tabte kampen med 0-2. Men træner Azeglio Vicini havde virkelig et ungt og talentfuldt landshold, som var ved at blive klar til noget stort, frem mod VM på hjemmebane i 1990.

VM 1990:

Italien var for første gang siden 1980, værter for en stor sportsbegivenhed. VM i fodbold i 90, gav ganske store forventninger til det italienske landshold, og håbet for en ny triumf siden sejren i 82, var tydeligt for de mange millioner italienske tifosis. Den indledende pulje, kørte Italien stille og roligt igennem. Østrig blev besejret med 1-0, ligeledes blev USA nedlagt med 1-0, og sidste kamp vandt Italien med 2-0 over Tjekkoslovakiet. Uruguay var modstanderen i 1/8 finalen, en kamp som Italien vandt med 2-0. I 1/4 finalen skulle Italien møde overraskelsen fra Irland, en kamp som de Azurblå vandt med 1-0. De første 5 kampe i turneringen, havde Italien spillet samtlige kampe på Stadio Olimpico i Rom. Men da De nåede til semifinalen, skulle de flytte sydpå til Stadio San Paolo i Napoli, for at spille mod Argentina i semifinalen. Efter italiensk føring med 1-0, sluttede kampen både i ordinær og forlænget spilletid med 1-1. Kampen skulle dermed afgøres i straffesparkskonkurrence, som Italien tabte med 3-4. Skuffelsen var enorm! Kampen om 3. Pladsen blev spillet på San Nicola i Bari, og Italien vandt 2-1 over England. Salvatore Toto Schillachi blev slutrundens topscorer med 6 mål.

Efter VM 90 – VM 1998:

EM i 1992 deltog Italien ikke, grundet manglende kvalifikation. VM slutrunden i 1994, startede med et mareridt for de Azurblå. Den første kamp mod Irland, tabte Italien med 0-1. Den anden kamp mod Norge, spiller Italien med 10 mand, allerede fra midten af 1. Halvleg, men vinder alligevel heldigt med 1-0. Tredje og sidste kamp mod Mexico slutter 1-1, og Italien går videre på det absolut mindste margin. 1/8 finalen mod Nigeria, er Azzurri bagud 0-1, indtil sidste minut, hvor Roberto Baggio får udlignet. Og i den forlængede spilletid scorede Baggio sejrsmålet til 2-1. 1/4 finalen mod Spanien, vandt Italien med 2-1, scoringerne sat ind af Dino og Roberto Baggio. Bulgarien blev nedlagt i semifinalen med 2-1, begge mål scoret af Roberto Baggio. Pasadena i Los Angeles var næste stop, hvor finalen mod Brasilien skulle spilles. 120 minutters fodbold uden mål, og det skulle afgøres i straffesparkskonkurrence. Italien tabte denne med 2-3, og turneringens bedste spiller, Roberto Baggio, brændte det sidste og afgørende straffespark. Endnu en gigant skuffelse!

EM slutrunden i 1996, kom Italien ikke videre fra puljen. I den sidste og afgørende kamp, brændte Gianfranco Zola et straffespark, kampen endte derved 0-0, og sendte Azzurri ud af turneringen. VM i 1998 var heller ikke nogen succes. 1/4 finalen mod Frankrig blev endestation, efter at have tabt straffesparkskonkurrencen mod værterne.

EM 2000 – EM 2004:

Holland og Belgien var værter for EM slutrunden i 2000, hvor Italien selvfølgelig deltog. Første kamp mod Tyrkiet blev vundet med 2-1, anden kamp mod Belgien blev vundet med 2-0, hvor Stefano Fiore iøvrigt scorer et fantastisk mål, og sidste kamp i puljen mod Sverige, blev vundet med 2-1. 1/4 finalen mod Rumænien, vandt Azzurri med 2-0, inden kampen mod Holland ventede i semifinalen. I den kamp får Gianluca Zambrotta rødt kort efter en halv times spil, Frank De Boer og Patrick Kluivert brændte begge straffespark i den ordinære tid, og efter forlænget spilletid, endte kampen med 0-0. Italiens keeper, Francesco Toldo, snuppede i straffesparkskonkurrencen hele tre skud fra hjemmeholdet, derved kunne Azzurri nemt vinde med 3-1. Francesco Totti fra AS Roma, scorer et formidabelt og fuldstændig fantastisk straffespark, hvor han stille og roligt vipper bolden i mål. Det skal ses! Frankrig ventede i finalen, og kort efter pausen scorede Marco DelVecchio til Italien for Azzurri. 30 sekunder før slutfløjt, for Frankrig udlignet, på noget af det ringeste forsvarsspil, Azzurri nogensinde har præsteret. Frankrig scorer på et Golden Goal, og Italien taber finalen med 1-2….. Der har været nogen stykker, men denne kamp står som en gigant skuffelse af dimensioner.

En dommer fra Colombia, fik Italien sendt ud af VM i 2002, allerede i 1/8 finalen. Ved EM i 2004, var uafgjort mod Danmark og Sverige og en sejr over Bulgarien ikke nok, og kom ikke videre fra puljen. Til gengæld var der 24 års forløsning ved VM i 2006

VM 2006:

Tyskland var værter ved VM slutrunden i 2006. Italien startede med at vinde 2-0 over Ghana, scoringer sat ind af Andrea Pirlo og Vincenzo Iaquinta. Anden kamp mod USA, var ikke imponerende fra Italiens side, og fik kun 1-1 på et mål af Alberto Gilardino. Tredje og sidste kamp i puljen, blev vundet med 2-0 over Tjekkiet, scoringer af Marco Materazzi og Filippo Inzaghi. 1/8 finalen blev vundet med 1-0 over Australien, på et straffespark sat ind af Francesco Totti i de sidste sekunder af kampen. Ukraine var næste modstander i 1/4 finalen, Italien vandt stensikkert med 3-0, på mål Gianluca Zambrotta og to kasser af Luca Toni. Semifinalen mod Tyskland blev en fantastisk kamp. Den blev dog først afgjort i den forlængede spilletid, hvor Fabio Grosso scorede, og Alessandro Del Piero lukkede kampen til resultatet 2-0 til Gli Azzurri. Italien var i finalen! En finale som var ganske dramatisk. Frankrig kommer foran 1-0 efter blot fire minutter, tårnhøje Marco Materazzi får udlignet til 1-1 inden pausen, hvilket forbliver slutresultatet. Finalen skulle derved ud i straffesparkskonkurrence, nøjagtig som 1994, hvor Italien tabte til Brasilien. Men denne gang scorede samtlige italienske spillere på deres spark. Pirlo, Materazzi, De Rossi, Del Piero og til sidst Fabio Grosso til resultatet 5-4. Azzurri var verdensmester for fjerde gang i historien. TAK!

Med til denne kæmpe triumf skal siges, at jeg var med til Italiens første officielle kamp efter VM finalen. Jeg sad på tilskuerpladserne på San Paolo i Napoli, hvor Litauen kom på besøg til en EM kvalifikationskamp. Masser af fest, Campioni del Mondo, napolitaneren Fabio Cannavaro og hans holdkammerater løb banen rundt, jeg ved ikke hvor mange gange med pokalen. At kampen mod Litauen så endte 1-1 betyder ikke så meget. Grazie Azzurri!

EM 2008 – EM 2012:

EM slutrunden i 2008, gik ikke som planlagt. Italien røg ud til Spainen i 1/4 finalen. En endnu større fiasko ventede dog ved VM i 2010, hvor landstræner Marcello Lippi var tilbage, efter at have holdt ferie siden VM sejren i 06. Tre kampe blev spillet, og det var så det. En ganske forfærdelig og pinlig præsentation!

Efter den slutrunde, var det tid til noget fuldstændig nyt. Både på trænerbænken men også blandt spillerne. Cesare Prandelli blev ansat som ny landstræner, og han har siden skuffelsen i 2010, fået genskabt et nyt og fantastisk landshold, som ganske suverænt, gik igennem EM kvalifikationen uden nederlag. Deres kamp hjemme på Stadio Luigi Ferraris i Genova, som blev spillet i oktober 2010, var jeg så heldig, at jeg også så den kamp på allernærmeste hold. Modstanderen var Serbien, hvis fans desværre fik ødelagt og afbrudt kampen efter kun 6 min. spil. Italien vandt senere kampen på skrivebordet med 3-0, og jeg måtte temmelig skuffet, tage fra Italien igen med 6 minutters fodbold i bagagen.

Azzurri tog til EM slutrunden med nederlag i samtlige testkampe i 2012. Men hellere det, end at De havde vundet alle kampe, for så havde der været en større årsag til at være nervøs for slutrunden. Gruppespillet startede med to uafgjorte kampe. Først 1-1 mod Spanien og siden endnu en 1-1 kamp, denne gang mod Kroatien. Derfor skulle den sidste kamp mod Irland vindes, og uden at imponere alt for meget, vandt Azzurri med 2-0. I kvartfinalen mod England, skulle kampen afgøres på straffespark, før at Italien kunne sikre sig sejren, som blev på samlet 4-2, efter 0-0 i ordinær og forlænget spilletid. Favoritterne fra Tyskland ventede i semifinalen, og i en af de absolut bedste kampe under turneringen, vandt Italien med 2-1, takket to kongemål af Mario Balotelli. Finalen blev tabt til Spanien, men denne turnering vil blive husket for Azzurris flotte spil, som også blev anderkendt af de fleste medier i hele verdenen. Med Cesare Prandelli ved roret i fremtiden, er jeg meget overbevist om, at Azzurri ikke vil skuffe deres fans, for De har så meget at give og vise frem, at det kan kun blive fantastisk.

VM kvalifikation 2014:

Italien skulle i kvalifikationsgruppe B, op imod Danmark, Bulgarien, Tjekkiet, Armenien og Malta. Italien startede i Bulgarien, hvor Osvaldo med to kasser, sikrede Azzurri et 2-2 resultat. De 4 efterfølgende kampe mod Malta, Armenien, Danmark og igen Malta, førte til 4 sejre, inden den sidste kamp inden sommer, endte med 0-0 ude mod Tjekkiet. Italien er suverænt nummer 1 i gruppen. Azzurri skulle dog lige have overstået Confederations Cup i Brasilien, inden det for alvor kunne kaldes ferie. En pulje med Mexico, Japan og Brasilien videre til semifinalen, hvor Spanien endnu engang ventede. Her var Spanien igen heldige, hvor de fik den trukket til straffesparkskonkurrence, og sluttede med en højder fra Leonardo Bonucci. Azzurri tog dog 3. pladsen, efter sejren over Uruguay, som også blev afgjort på straffespark.

VM 2014:

Italien kvalificerede sig som ventet til VM slutrunden, hvor de skulle til Brasilien og forsøge at hente deres 5. verdensmesterskab. Men det gik slet ikke! Trods en god åbningskamp mod England, der blev vundet med 2-1, var der stor på, at de kunne komme videre fra puljen, der også talte Costa Rica og Uruguay. Desværre gik Italien helt i stå, og de to kampe mod de to modstandere, blev begge tabt med resulatet 0-1, ovenpå to magre indsatser af Azzurri. Et exit der fik Cesare Prandelli til at opsige sin stilling som landstræner, og samtidig efterlod holdet i intern uro, centreret omkring Mario Balotelli. Gruppespillet blev for anden gang i træk, endestationen for Azzurri til en VM slutrunde. Skuffende!

EM 2016:

Der var ingen slinger i valsen, da Italien kvalificerede sig til EM slutrunden i Frankrig. I kvalifikationen endte Italien som suveræn 1’er med 24 point, 4 mere end Kroatien. Norge, Bulgarien, Azerbaijan og Malta var de resterende hold i gruppen.

Til slutrunden endte Italien i pulje med Belgien, Sverige og Irland, og det viste som at være en smal sag, at komme videre til knockoutrunden, som allerede var sikret efter to kampe, 2-0 sejr mod Belgien og 1-0 sejren over Sverige. Den sidste gruppekamp endte med et 0-1 nederlag til Irland. Spanien ventede i 1/8 finalen, og det var et suverænt og overlegen Azzurri mandskab, der vandt kampen med 2-0, og fik dermed revanche for nederlaget i 2012, der gjorde nas. Endestationen blev desværre allerede i kvartfinalen mod Tyskland, der efter 1-1 efter 120 minutters spil, skulle afgøres på straffespark, og efter 18 spark tabte Italien.

VM 2018: