Gælden stiger og stiger i calcio-verdenen – Sæson 2011-2012

gælden i calcio

Ligesom sidste år til påske, kommer der her en lille sag om de røde tal, som præger italiensk fodbold i disse år. Det helt store spørgsmål, er, hvor længe det kan fortsætte med, at gælden blot vokser og vokser år efter år? På trods af en stigende omsætning, fra 1.628 millioner euro til 1.640 millioner euro, steg gælden alligevel med hele 292 millioner euro. Den totale gæld i Serie A, er nu over 2.8 milliarder euro til og med sæson 2011/2012.

I en økonomisk krisetid, er det naturligvis flot at omsætningen er stigende, problemet er bare, at det samme er omkostningerne. 1% steg omsætningen ift. året før, og det er faktisk ikke på nogen måde imponerende. Alt for store omkostninger kvæler mange af klubberne, for at kunne komme ud med et fornuftigt regnskab, her i blandt ligger lønningerne ufatteligt højt. 1.180 millioner euro bliver brugt på lønninger til ansatte i klubben, en stigning fra 1.156 millioner euro til året før, hvilket ikke giver nogen mening overhovedet. Først og fremmest fordi der netop er økonomisk krise, men så sandelig også pga. de markante spillersalg i sommers, Thiago Silva og Ibrahimovic bør nævnes, hvor løntunge spillere forlod den italienske liga. Lazio er den klub med den største stigning på det område, fra 39 til 54 millioner euro i rene lønninger. Hvem har De købt, som kan forårsage et hop på over 111 millioner kroner på et år???

I dette tilfælde må der virkelig sidde nogen med dårlig smag i munden! Jeg ved ikke om de italienske præsidenter, enten er meget gavmilde eller temmelig naive. Mange af klubberne har barberet truppen ned til et minimum af “store” stjerner, og derfor er det meget svært at få øje på logikken, at lønningerne er steget i stedet for at være faldende. Serie A er heller ikke just kendt for, at være den liga i Europa, som giver de bedste lønninger, hvilket naturligvis er en stor årsag til, at de store navne forlader Italien.

Trods de dystre tal, var der alligevel 8 ud af 20 klubber i Serie A, som kom ud med et overskud. Min kilde melder ikke om alle klubberne, men nævner Napoli og Udinese. Napoli kom med det største overskud, 14,7 millioner euro, stod der med sorte tal på bundlinjen. Udinese kom med et overskud på 8.8 millioner euro, hvilket beviser at spillesalg er gavnligt for klubbens drift, men samtidig er bevis for manglende resultater på banen. Friuli klubben har i de sidste år, lagt solidt med i toppen af ligaen, og har endda formået at ende på en 3.-4. plads, som har givet adgang til Champions League kvalifikation, som De så desværre ikke kvalificerede sig til. Men for en klub med deres muligheder, er det vel okay at være en Top-10 klub i Serie A, samt ikke mindst at præstere overskud i driften år efter år. Udinese får også i den kommende tid et nyt Stadio Friuli, som uden tvivl vil øge indtægterne på de kanter.

Positivt: At næsten halvdelen af klubberne kan præstere overskud.
Negativt: Den stigende gæld, samt lønningerne som er steget, trods den økonomiske afmatning.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2013 Alle rettigheder forbeholdes

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...