Forlængelse eller salg af Pjanic?

Belotti Pjanic

Der har i den seneste uges tid været stærke rygter om Miralem Pjanic, der skulle være på vej til Juventus fra næste sæson. Men denne morgen skriver Corriere dello Sport, at der kan være en helt anden mulighed for den bosniske midtbanespiller. Nemlig en kontraktforlængelse med Roma, hans nuværende vil udløbe til sommer 2018.

Roma skal dog afgive et par spillere, hvor Rüdiger skulle være ganske sikker på at forlade klubben, og så har vi jo netop Nainggolan og Pjanic, der begge er interessante for mange storklubber i Europa. Begge spillere er iflg. avisen ikke så hooked på at forlade den evige stad, og det er trods alt ikke svært at forstå.

For at vende tilbage til Pjanic til Juve, så melder den romerske avis, at Juventus ikke er villige til at købe Pjanic for de 38 millioner euro, der er klausulen i hans kontrakt.

Men i og med Roma IKKE er sikker på Champions League (kvalifikationskampe i august), er klubben sandsynligvis nød til at sælge en af deres profiler.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...