Farvel til De Rossi og Totti – Velkommen til Dolberg!

Kasper Dolberg nævnes som en af de nye spillere i AS Roma, der skal være med til at starte en ny tid for holdet, og det uden De Rossi og Francesco Totti!

Corriere dello Sport melder denne formiddag om Romas interesse for danskeren, eller nærmere, er det Monchi, der ønsker den danske angriber til klubben.

Dolberg har haft en fantastisk sæson i Ajax, og er iflg. avisen blevet fulgt igennem et stykke tid. Med 13 mål i 25 kampe i Æresdivisionen, er der også al mulig grund til at følge det 19. årige talent.

Ingen ved for alvor hvad der sker med Luciano Spalletti, eller hvad der skal ske. Men meget tyder på, at han stopper efter sæsonen, hvilket også er hans egen udmelding. “Ingen titler = stop i klubben”.

Afløserne for Spalletti har vi hørt før. Di Francesco fra Sassuolo, Montella fra Milan, Gasperini fra Atalanta og Roberto Mancini, der lige nu går og hygger sig.

Et nyt Roma bliver sandsynligvis også uden de to koryfæer for klubben. De Rossi meldes på vej til Milan, hvor Montella vil havde som Milans midtbanemotor. De Rossi har fået tilbudt en 1. årig forlængelse, og en løn på 3 millioner euro, hvilket er en markant nedgang.

Francesco Totti er klar til at hænge støvlerne på hylden. Hans fremtid bliver formentlig i klubben, men et job i det italienske fodboldforbund er også nævnt.

Udover Dolberg, er Kessie fra Atalanta, samt Lorenzo Pellegrini, der er Roma ejet i Sassuolo, er de nye spillere på Romas midtbane.

Ift. Kessie, er der ikke meget der mangler, før den aftale er på plads. Et ja fra hans agent, og den skulle være på plads.

Nyt Roma!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...