Eftermiddagens resultater i Serie B

Frosinone show i Ferrara, da de vandt med 2-0 over det ellers så stærke hjemmehold, SPAL, og besætter dermed 1. pladsen i Serie B.

Sejr og 1. pladsen. En perfekt søndag eftermiddag for Frosinone, som med kasser af Ciofani og Ariaudo tager fra Ferrara med en 2-0 sejr, og 3 meget vigtige point. Marinos mandskab har nu 4 point ned til Hellas Verona.

Og lad os blive ved dem, for de havde til gengæld en knap så fed eftermiddag, da de hjemme på Bentegodi måtte nøjes med 1-1 mod Pisa. Presset var stort på Fabio Pecchia, nu må det være endnu større. Fyring?

Uafgjort blev det også mellem Latina og Pro Vercelli, der endte 0-0, det samme resultat som vi så mellem Carpi og Perugia. Det sidste var dog mere overraskende, havde forventet en sejr til Perugia.

Et kryds måtte Vicenza også nøjes med i deres hjemmekamp mod Brescia. Her scorede Blanchard for Brescia og Pucino for Vicenza i 1-1 kampen.

Entella fik en sejr på 2-1 over Cesena hjemme på Comunale. Dermed kravler det liguriske hold på 7. pladsen, 1 point mere end Bari, der dog først spiller senere i aften.

Salernitana tog 3 point mod Ascoli, og det sikrer Lotitos klub et spring på 9 point ned til en playout plads. Komfortabelt!

I sidste kamp vandt Ternana med hele 4-1 over Avellino på Liberati. Det giver klubben håb om redning, da der kun er 4 point op til Brescia på en playout plads.

Tingene spidser mere og mere til i den næstbedste række i Italien. Kampen er hård og tæt både om oprykning til Serie A, playoff pladserne der til, samt nedrykningen til Lega Pro, og playout pladserne der til. Spænding!

Bari-Novara i aften kl. 20.30 på San Nicola.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...