Efterårets hold – 9 Napoli spillere!

INSIGNE, HAMSIK

I sidste runde blev 19. spillerunde afviklet, dermed er vi halvvejs i sæsonen, og meget fortjent kunne Napoli tage titlen som vintermester. Campione D’Inverno!

Den romerske avis, Corriere dello Sport har igennem ugen haft en afstemning i gang, og bedt deres brugere om at sætte det bedste hold sammen i de første 19 kampe. Her er det ikke overraskende, at der er en dominans af spillere fra Napoli, men alligevel overraskende, at vi finder hele 9 spillere, der til daglig er ledet af Maurizio Sarri. 9!

Over 10.000 har været inde og stemme på Corriere’s hjemmeside, og mange vil måske vove den påstand, at resultatet vil have været anderledes, hvis afstemningen var foregået på Gazzetta eller TuttoSport’s hjemmeside, men sådan er der jo så meget.

Holdet tager formationen 4-3-3, nøjagtig som Sarri bruger hans Partenopei mandskab, i hvert fald siden 4. spillerunde, hvor de gik fra 4-2-3-1 til det nuværende system, og blot har tabt to kampe i sæsonen (Sassuolo i 1. runde og Bologna den 6. december).

Holdet er med Reina på kassen, hvor han er skarpt forfulgt af Handanovic, der i den grad har vist verdensklasse for Inter. Det var ganske få stemmer der skilte de to klasse keepere. På højrekanten løber Hysaj rundt, ovre på den modsatte back, Ghoulam, begge har i sandhed vist klassen. I midterforsvaret finder vi Miranda fra Inter, samt Koulibaly, han spiller vist også i Napoli! På den rene napolitanske midtbane, er det naturligvis Jorginho, Allan og Hamsik, og det er vel egentlig også svært at sige noget til det? I front ligger naturligvis Higuain, der løb med 75% af stemmerne, argentineren har så også scoret hvert 89. minut, 18 kasser i 19 kampe. Dybala fra Juventus på højresiden, Insigne på venstresiden.

Umiddelbart kan det virke en kende voldsomt med 9 spillere fra det samme hold, men omvendt, hvem skal erstatte en af de nævnte?

Handanovic, som omtalt, kunne nu sagtens være på holdet, og set herfra, har han været mere kampafgørende end Reina. Murillo i Inters forsvar har også været klasse, og han har faktisk været bedre end hans makker, der er på holdet, Miranda. Ligeledes har Saponara været i en klasse for sig på Empolis mandskab, og absolut arkitekten bag deres succes i denne sæson. Derudover kan der være spørgsmål om de to backpladser, men det er ikke sådan, at backerne i Juve, Roma, Milan, Inter eller Fiorentina spiller lige så kontinuerligt som Hysaj og Ghoulam med hhv. 19 og 16 Serie A kampe. Kalinic fra Fiorentina har ligeledes markeret sig markant, men han skal slå Higuain af? Svært! Ilicic der har fået hans anden ungdom i denne sæson, stærk sæson han har gang i, men kan han slå Insigne eller Dybala af holdet?

Det er altid svært, og ikke alle kan være tilfredse. Vi gør opgørelsen efter de næste 19 kampe.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...