Curva Sud møder ikke op til Roma-Lyon

Curva Sud vil igen være tom for de inkarnerede Roma fans til torsdagens kamp mod Lyon.

Ja, det er trist læsning for os calcio fans, for det rammer alle, der følger den italienske liga med interesse og intensitet, nøjagtig som undertegnede. Hvad er en Roma kamp uden deres fantastiske fanskare på det ligeså fantastiske Curva Sud?

Ikke meget, for selvom Giallorossi gør det hamrende godt på hjemmebane, er der naturligvis ikke samme stemning  og atmosfære uden de gul/røde farver og romerlys.

Således vil der heller ikke være det på torsdag, når Lyon kommer til hovedstaden for at spille den vigtige returkamp i Europa League, som franskmændene fører med 4-2.

Fansene er enige om beslutningen, der indebærer ovenstående. Endnu en kamp uden halstørklæder, bannere og romerlys på sydtribunen. “Stadio Olimpico er ikke et egnet sted, hvor vi kan vise vores lidenskab”, skriver Facebook side, Curva sud roma non tesserata.

For nogle måneder siden blev det meldt, at fansene ville vende tilbage, når barriererene var fjernet, hvilket blev bekræftet, at de blev. Det er de så nu, men nu er der så meget kontrol med fansene, at de fortsat ikke føler de får den frihed til at bakke holdet, som de skal.

Problem, og endnu ingen tegn på bedring overhovedet! Nu har vi set på dette siden august 2015.

Curva sud roma non tesserata skriver, at fansene gerne vil komme tilbage. “Betydningen af kampen er ikke afgørende for os. Men det er det at juble og heppe på vores klub”, og hentyder altså til, at de bliver “pakket” godt ind. Trist!

Klubben havde håbet på 60.000 tilskuere til kampen mod Lyon. I går var der solgt 13.000, og man forventer det endelig salg vil ende på cirka 25.000. Det lyder som en dårlig joke!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...