Carpi skal spille hjemmekampe i Modena!

stadio braglia carpi modena

Når Carpi efter sommerpausen skal spille sin første sæson nogensinde i Serie A, så bliver det ikke på klubbens egen hjemmebane Stadio Sandro Cabassi. Cabassi kan nemlig kun huse lidt over 4.000 tilskuere, hvilket ikke er nok til den bedste række. Derfor har de lavet en aftale med Modena, og Carpi låner dermed Stadio Alberto Braglia, der kan tage imod omkring 21.500 tilskuere.

“Vi har besluttet os, og underskrev i går kontrakten med Modena. Stadio Braglia ligger kun 10 minutter fra Carpi, og det er den helt rette løsning for os”, siger Carpi-præsident Claudio Caliumi til TMW.

Aftalen koster Carpi 750.000 euro – 450.000 til kommunen og 300.000 til Modena. Den gælder for to sæsoner.

 

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2015 Alle rettigheder forbeholdes

You may also like...