Calcio on stage – Inspiration til din næste calcio-tur til Italien

Calcio skal opleves live!

Calcio skal opleves live!

Vi skal have 1 ting slået fast først. Dette er ikke en artikel der er lavet for pralværdiens skyld, hvor I kommer til at tro, at jeg blot skriver det fordi jeg selv syntes det er fedt, og jeg blot vil fremstå som temmelig selvfed. Det er jeg måske også, men mest af alt skulle det gerne være noget, som I kunne få lyst til, nemlig at tage til fodbold i Italien, som uanset hvor I er i støvlelandet, vil give jer nogle fantastisk oplevelser, som I ikke vil opleve andre steder i verdenen.
Dette er en artikel om de kampe undertegnede har oplevet i Italien, fra Udine i det nordøstligste hjørne af Italien, til Napoli i Campania, hvor folk tænker calcio 24 timer i døgnet. Fra VM fest med Azzurri på San Paolo til en mindre mindeværdig kamp i Serie B, mellem to klubber som nok ikke umiddelbart klinger i de danske ører, Albinoleffe og Rimini, kort sagt er der tale om stort set alt, hvad hjertet begærer af italienske fodboldkampe der er oplevet på nærmeste hold.

Kampene kommer ikke i sorteret orden. De kommer bare!

DEN FEDESTE KAMP: JUVENTUS-MILAN 3-2 (12. APRIL 2008)
Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg kan ikke præcis kan huske de to holds placeringer, da vi var nede og se denne ufattelige fede kamp. På dette tidspunkt spillede Juve på Stadio Olimpico, eftersom Juventus Stadium, var i den spæde start på opbygningen. Olimpico er et lille stadion, men rigtig fedt, hvor der kun er plads til godt 25.000 tilskuere, hvilket ikke er meget til en kamp som denne, imellem to af de største klubber i verdenen. Af samme grund, lå det heller ikke til højrebenet, at skaffe billetter til kampen, hvilket var årsagen til at det blev en ret dyr affære, at komme ind og se den fantastiske kamp. Billetterne var væk inden jeg kunne nå at starte pc’en, og dermed blev gode råd dyre, vi tog jo ikke til Italien for at sidde på café. Vi måtte derfor krybe til korset og bestille billetter ved et danske rejsebureau, som heldigvis kun skulle have 1500 kr. pr. billet. Hvad gør man ikke for calcio? Men billetprisen var det hele værd, ubetinget! Vi havde fået kongepladser, på 2. eller 3. række og med næsen lige ud for midterlinjen. Alessandro Del Piero førte Juve i front efter kun 12 minutter til 1-0, men i løbet af kun 17 minutter, var hele kampen vendt på hovedet til Milans fordel, på to kongekasser af en af de største angribere som kloden har set endnu, Filippo Inzaghi. Første halvleg var et sandt inferno i højt tempo, masser af målchancer i begge ender og lækre detaljer, samt i halvlegens sidste minut, faldt der en udligning fra hjemmeholdet. Juve fik hjørnespark, som blev smidt ind i feltet og en af de mindste på banen, Salihamidzic, steg op over alle og headede bolden ind i mål til pausestillingen 2-2. Tempo og målchancer kunne 2. halvleg ikke følge med i, men vi sad stadig med den fornemmelse, at denne kamp måtte have en vinder, for de 3 point, havde begge hold faktisk fortjent. Det blev hjemmeholdet der træk sejren i land, da Salihamidzic med 10 minutter tilbage af kampen, sikrede Juve en sejr på 3-2, som ikke gjorde stemningen mindre på det lille, intime stadion, som var fyldt til bristepunktet. Kongekamp!

Værd at nævne er nogle spillere der var med i kampen, men som ikke længere er i Serie A. Del Piero og Trezeguet fra Juventus. Maldini, Gattuso, Kaka, Seedorf og naturligvis Inzaghi fra Milan.

DEN SUVERÆNT STØRSTE SKUFFELSE: SAMPDORIA-WERDER BREMEN 3-2 (25. AUGUST 2010)
Til alle de nye besøgende som kommer her til siden, time efter time og dag efter dag, må jeg hellere lægge kortene på bordet og bekende, at jeg er glødende Sampdoria fan. Noget der er hængt på min gamle krop siden 1988, hvor Doria var en af de store klubber i Europa, men det er en anden historie. Tilbage i sæson 2009/2010, endte Sampdoria på den Champions League givende 4. plads i Serie A (derfor er koefficient point så hamrende vigtige!) og dermed havde klubben for første gang siden 1992, hvor det blev til et finalenederlag mod Barcelona, mulighed for at komme i Champions League. Den eneste opgave det krævede var, at slå Werder Bremen over to kvalifikationskampe. Eftersom Bremen ligger et spytklat fra Nordjylland, skulle den første kamp selvfølgelig opleves på nærmeste hold, sammen med over 3000 andre Sampdoria fans, som iøvrigt overdøvede hjemmeholdets tilhængere. Selvom Sampdoria tabte kampen med 3-1, var der alligevel masser af optimisme i troen på, at Doria kunne komme i Cl, mest takket være et meget sent mål af Giampaolo Pazzini, som sørgede for en ekstrem vigtig reducering inden kampen på Marassi i Genova. Vejret var naturligvis i ren verdensklasse, da vi om mandagen landede i Bergamo og netop dét, var stærkt medvirkende til, at vi havde godt ondt i låget, grundet de kolde drinks der skulle slå vores kropstemperaturer ned, da vi tirsdag over middag tog turen mod Genova. Personligt havde jeg den fornemmelse, at byen emmede af CL stemning, og den følelse blev ikke mindre, da vi cirka 4 timer før kick-off, allerede landede ude ved det vidunderlige stadion, Stadio Luigi Ferraris i bydelen, Marassi. Stemningen var allerede på det tidspunkt på flere hundrede decibel, og efter et par timer på den lokale Il Vinaio, hvor vi lige skulle sunde os, gik vi ind på stadion godt fem kvarter før kampstart. Det var fuldstændig vanvittigt! Stadion var næsten halvt fyldt, Curva Sud var fuldt til bristepunktet kl. 19.45 og højtalerne sprøjtede Doria sange ud i et tempo vi ikke kunne følge med i og som varede indtil CL hymnen skreg af al kraft ud over de 11 spillere i Doria trøjer. Efter 1-3 nederlaget i 1. kamp, hvor tror I så man er henne, når Pazzini har scoret to mål indenfor de første 10 minutter? Det var kraftedme fantastisk! Det er svært at beskrive hvordan stemningen var, men jeg har ikke oplevet noget der matcher det overhovedet! 2-0 føringen holdt til pausen og Doria havde faktisk fin kontrol med modstanderen, og Bremen havde skabt et minimum af muligheder i kampen på det tidspunkt. 2. halvleg fortsatte med, at Sampdoria havde kontrol, tillod ikke modstanderen noget som helst, men vi viste jo, at Bremen blot skulle score en enkelt pind, før det så var dem der gik videre. Men i det 85. minut, glemte vi alle den følelse af at De kunne det. Et fremragende og frækt mål af Antonio Cassano, sendte igen de godt 30.000 tilskuere i himlen, og på måltavlen stod der to meget smukke cifre, 3-0! Kunne det nu gå galt…………..? Jep! I det 93. minut rendte 4 Doria spillere den ene vej, mens Markus Rosenberg løb den anden vej, skød fladt og meget svagt forbi vores keeper, Curci, som kunne og burde have reddet det spark. 93. minut?!! Så var der sgu langt hjem! I den forlængede spilletid, var vi overmatchet totalt i træthed og skulle Doria komme i CL, var det nødvendigt at holde den til straffesparkskonkurrence. Vi var færdige! Derfor var det heller ikke skræmmende overraskende, da Claudio Pizarro slukkede pisset efter kun 10 minutters spil i forlænget spilletid til slutresultatet 3-2. Der var stille. Meget stille! For hvornår får Sampdoria samme mulighed igen?

Der er en anden kamp der kommer under kategorien, skuffende, da Sampdoria tog imod Lecce i foråret 2011. Den handlede ikke om CL, men derimod om overlevelse i Serie A. Sampdoria tabte kampen med 1-2 og rykkede en måned senere ned i Serie B.

DET VAR EN OMMER! EMPOLI-LIVORNO 2-2 (11. MARTS 2007)
Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så kan man i den grad undre sig over, hvorfor f….. at vi tog ind og så denne kamp! For at gøre en lang historie kort, boede vi i Pisa, havde om lørdagen oplevet en tør kamp i Genova imellem Sampdoria og Cagliari (1-1) og havde aftalt, at vi skulle opleve de små toscanske verdensklasse byer, som ligger i det guddomelige område og region, Toscana, hvor vi senere på dagen ville køre ind til Firenze. Desværre oplevede vi ikke ret meget, undtagen den fantastiske natur, andet end middelalderbyen, Volterra, for vi skulle jo nødig gå glip af Serie A kampen imellem Empoli og Livorno. Vi havde godt nok ikke billet til kampen, men det ville ikke være et problem at købe dem, problemet var egentlig bare, HVOR man køber fodboldbilletter i Empoli. Vi parkerede ikke langt fra stadion, men der var ingen billetboder overhovedet og der var under en time til kampstart. Heldigvis møder vi en venlig ung mand, som vidste hvor vi kunne købe billetter. Men det lå modsat af stadion, tiden var knap, så vi skulle faktisk løbe med ham gutten her, for han ville naturligvis også ind på stadion til tiden. Endelig fandt vi stedet, hvor der stod en 1 gange 1 meter træboks, indeholdende en ældre italiensk kvinde, som solgte os 3 billetter i en djævelsk langsom fart og tiden var som bekendt ikke med os. Vi fik langt om længe billetterne, så vi kunne tæske ud mod stadion, hvor vi forhåbentlig kunne være til tiden. Vi kom ind cirka 5 minutter før tid, men hvad vi ikke var orienteret om var, at vi havde fået billet til den sektion, hvor Livornos fans befandt sig og selvom vi var fuldstændig neutrale, kunne vi alligevel ikke helt vide, hvad der egentlig ventede os. Selvfølgelig var Livorno i modvind fra starten af, Empoli var overlegen, hvilket ikke passede udeholdets tilhængere særlig godt. Stemningen blev efter 26 minutters spil ret ondskabsfuld hvor vi sad, da Livorno blev ramt af et billigt rødt kort og kun to minutter senere, scorede Empoli til 1-0. Livornos fans var hidsige som ind i h……, sparkede og slog til det stakkels inventar som vi sad på, og den eneste vagt der stod i nærheden, var en knægt på 16 somre og han valgt blot at ignorere deres opførsel. Det valgte vi også at gøre! Kort tid før pausen, bragte Sergio Almiron, hjemmeholdet foran med 2-0 og Livornos spil var ikke på nogen måde blevet bedere. Ondskabsfulde fans er desværre et begreb, som vi ikke helt undgår, men når man sidder midt i det, så kan det faktisk være pænt ligegylidigt at være der. Tror det eneste der reddede vores røv, er de to scoringer som Livorno lavede i 2. halvleg, så De trods alt fik det ene point med hjem til den toscanske havneby. Vi valgte at stikke hurtigt fra kampen efter slutfløjt, for at komme ind til vidunderlige og langt mere fredelige Firenze.

Under samme kategori med ligegyldige kampe, kan det nævnes at vi har oplevet Serie B kampen, Albinoleffe-Rimini, en smuk forårsdag i maj. Hvad kunne vi dog ellers havde oplevet i den smukke by, Bergamo?

VERDENS STØRSTE FEST: ITALIEN-LITAUEN 1-1 (2. SEPTEMBER 2006)
Tilbage i sommeren 2006, vandt Italien som bekendt VM efter finalesejren over Frankrig. Efter Fabio Grosso havde sparket den sidste bold ind bag en lille chanceløs fransk målmand, var undertegnede i en sådan ekstase, at det ikke er værd at nævne her på siden. Azzurri er ubetinget og ikke til diskution, det absolut fedeste hold efter Sampdoria. Så, sådan er det! På det tidspunkt var det to år siden, at vi/jeg havde været i Italien, så nu var det altså på tide igen. Jeg fortalte moderen til vores børn, at jeg SKULLE til Italien igen i den nærmeste fremtid, hvor hun svarede tørt, “det ved jeg godt!”. Jeg planlagede turen til Napoli, hvor Azzurri skulle spille deres første officiele kamp efter VM, modstanderen var godt nok “kun” Litauen, men det var pisse ligegyldigt, det var ikke Italiens modstander jeg tog ned for at se, og derudover havde jeg ikke set Azzurri live, siden deres 2-1 sejr i Parken tilbage i 1999, så det var bestemt på tide igen. På FIGCs hjemmeside, havde jeg en uges tid før rejsen set, at billetsalget på dagen, startede kl. 9 ude ved San Paolo, så var den sag også på plads. Fredag den 1. september, landene jeg tidligt i Fiumicino lufthavnen ved Rom, tæskede ind i en lejet bil, og kørte langs kysten ned til Napoli. Så kan man stille sig det spørgsmål, hvordan det kunne lade sig gøre, at jeg kørte forkert et par gange i løbet af turen. Så svært er det ved gud heller ikke! Pga. af dét og at jeg kørte 60 km/t, fordi turen er så forbandet smuk, var jeg først på destinationens kanter hen på aftenen. Jeg havde naturligvis ikke booket et hotel hjemmefra, det vigtigste var hvor man købte fodboldbilletter, og jeg magtede ikke så sent, at køre downtown i Napoli tyndt, for at finde et skodhotel i den anden ende af byen. Så derfor tog jeg det første hotel, som jeg kørte forbi og hvor jeg tænkte, at et 4 stjernet hotel ikke kunne koste alverden hernede i syditalien. Der tog jeg så godt nok fejl, beløbet det kostede kan jeg ikke huske, men det var markant dyrere end hvad der var forventet. Men hotellet var i særklasse, det lå kun 13 km. fra San Paolo i Napoli forstaden, Fuorigrotta, og jeg var træt som et ondt år, så der blev jeg natten over. Jeg var tidligt inde ved stadion dagen efter, De åbnede kl. 9 med billetsalget, og jeg SKULLE have en billet. Tiden nærmede sig og der kom flere og flere mennesker der ud, men da klokken var 9, var der ikke nogen billetluger der åbnede. Når man tænker på at man var i Italien, er det egentlig ikke så mærkeligt, og først cirka kl. halv ti, blev der åbnet op for de små luger. Jeg fik min billet, og så var den i vinkel. Hele dagen blev brugt i Napolis centrum, sidst på eftermiddagen kørte jeg igen ud til San Paolo, hvor der pludselig var kommet cirka en milliard mennesker. Allerede et par timer før kickoff, drønede jeg ind på det nostalgiske stadion, hvor jeg fik plads ved siden af nogle fans på cirka 40-50 mand, som spillede guitar og sang, så jeg var tæt på at blive døv inden jeg langt om længe, skulle høre Italiens nationalsang på tætteste hold igen. Der var virkelig en fest i gang af de store, og den blev ikke mindre, da spillerne kom på banen en time før kickoff, havde VM pokalen med, og hvor den lokale Fabio Cannavaro naturligvis løb forrest og blev tiljublet, som om han var en gud. Men det er han vel også?! Der kom omkring 55.000 italienere på stadion, nationalsangen blev sunget med så det fremkaldte gåsehud over hele kroppen, det var, det var så sindsygt fedt! Selve kampen endte 1-1, hvor Litauen bragte sig i front og hvor Filippo Inzaghi satte udligningen i kassen. Men pyt med resultatet, oplevelsen var vanvittig stor!

Udover Italiens sejr på 2-1 i Parken, har jeg set Azzurri i Genova, da De i efteråret 2010 skulle møde Serbien i en EM kvalifikationskamp. Kampen blev dog afbrudt efter kun 6 minutter efter tilskuerballade med udeholdets fans, hvorefter vi så kunne drøne mod Danmark igen.

Alle kampe jeg har oplevet live står herunder i en rodet og usammenhængende orden:

Milan-Venezia 1-1, Juventus-Rosenborg 1-0, Udinese-Salzburg 1-2, Italien-Litauen 1-1, Sampdoria-Cagliari 1-1, Empoli-Livorno 2-2, Lazio-Torino 2-2, Fiorentina-Empoli 3-1, Bologna-Treviso 1-0, Fiorentina-Siena 3-0, Milan-Arsenal 0-2, Juventus-Milan 3-2, Inter-Fiorentina 2-0, Albinoleffe-Rimini 0-4, Napoli-Vilaznia 5-0, Sampdoria-Inter 1-1, Roma-Napoli 1-1, Atalanta-Bologna 0-1, Genoa-OB 3-1, Bologna-Fiorentina 1-1, Juventus-Chievo 1-0, Sampdoria-Werder Bremen 3-2, Sampdoria-Udinese 0-0, Italien-Serbien (skrivebordssejr på 3-0), Sampdoria-Lecce 1-2, Sampdoria-Padova 2-2, Sampdoria-Empoli 1-0, Fiorentina-Inter 0-0, Juventus-Parma 2-0, Milan-Sampdoria 0-1, Spezia-Grosseto 2-1, Sampdoria-Palermo 1-3, Udinese-Slovan Liberec 1-3, Sampdoria-Juventus 0-1, Parma-Chievo 0-0, Milan-Torino 1-1, Atalanta-Napoli 3-0, Virtus Entella-Carpi 2-0, Genoa-Sampdoria 0-1, Inter-Celtic 1-0, Modena-Bari 0-1, Atalanta-Sampdoria 1-2, Hellas Verona-Inter 0-3, Milan-Sampdoria 1-1, Bologna-Sassuolo 0-1, Roma-Juventus 2-1, Milan-Atalanta 0-0, Sampdoria-Fiorentina 0-2, Inter-Napoli 2-0, Sampdoria-Milan 0-1, Roma-Udinese 4-0, Pescara-Napoli 2-2, Roma-Porto 0-3, Virtus Entella-Brescia 4-0, Sampdoria-Inter 1-0, Spezia-Trapani 2-2, Sampdoria-Cagliari 1-1, Sampdoria-Juventus 0-1, Benevento-Bologna 0-1, Napoli-Atalanta 3-1, Bari-Cesena 3-0.

God tur og HUSK, calcio SKAL ses live!

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2016 Alle rettigheder forbeholdes

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...