Bonucci og Biglia er ikke på UEFA listen

Milans nyeste indkøb, Leonardo Bonucci og Lucas Biglia, er ikke på listen til de kommende Europa League kampe mod Craiova.

Det er morgendagens avis fra La Gazzetta dello Sport, der melder nyheden.

Begge spillere er officielt på plads i klubben, men det er ikke nok. Alle klubber skal give økonomisk garanti. Beløbet der kigges på er forskellen på indtægter og udgifter til andre italienske klubber.

Hvis det beløb er negativt, skal der betales 20% af beløbet inden den 11. august, og der skal samtidig være stillet en økonomisk garanti.

Som skrevet, er begge spillere ude af kampene, men avisen melder, at der med al sandsynlighed kommer én af dem med til de to kampe, som spilles den 27/7 og 3/8.

Copyright © Alt Om Italiensk Fodbold 2012-2017 Alle rettigheder forbeholdes.

Jesper Mejer Kristensen

Dybt forelsket i mine børn! CO-founder og CEO af altom-italienskfodbold.dk og rejsertilitalien.dk Calcio fan og elsker alt italiensk!

You may also like...